Trend Micro Antivirus Anmeldelse 2024 — Fungerer det faktisk?

Opdateret: 4. jan. 2024
Sam Boyd
Sam Boyd
Udgivet d.: 4. jan. 2024

Trend Micro Anmeldelse: Hurtig ekspertoversigt

Trend Micro er en af de største udbydere af internet- og antivirus-sikkerhed i verden med over 250 millioner brugere. Firmaets antivirus-program beskytter dig mod malware, e-mail scams, og endda ransomware, hvilket bliver farligere dag for dag. Endnu bedre er det, at Trend Micro også beskytter dig når du går online, scanner hjemmesider og e-mails for scams og farer, samt blokerer spam e-mails med skjulte phishing-angreb. Du kan endda beskytte dine børn med forældrelåse. Alt i alt giver firmaets produkter dig et fantastisk værktøj til stressfrit at beskytte adskillige enheder.

Sikkerhed

Hvis du leder efter stærk beskyttelse mod vira og anden malware, så er Trend Micro et godt bud. Firmaets produkter har scoret højt i tests fra uafhængige laboratorier, og mine egne tests har vist mig, at Trend Micro ikke er nogen spøg. Trend Micros hovedtjeneste, Titanium Antivirus Plus, giver dig firmaets essentielle malware-detektion og værktøjer til at fjerne det. Når du kører en scanning, vil den kontrollere alle dine filer for malware, og slette det, hvis den finder noget. I mine forsøg gjorde Trend Micro kål på hvert eneste malware, jeg installerede.

Heuristiske scanninger tjekker for skjult malware

En cool funktion jeg fandt var firmaets “heuristiske scanninger”, der ikke kigger på specifikke filer eller mapper, men i stedet studerer hvordan de opfører sig, for på den måde at vurdere om der kører mistænkelige programmer på din PC i al hemmelighed. Dette hjælper dig med at finde og udrydde enhver malware der måtte være skjult i en ellers umiddelbart normal fil. Hvis Trend Micro finder noget mistænkeligt, uploader den det til skyen, hvor et hold af firmaets eksperter vil fortsætte med at undersøge det.

Beskyttelse mod malware

En anden fed hjælp som Trend Micro inkluderer i deres antivirus-program er firmaets Folder Shield, der lader dig vælge specifikke mapper du gerne vil garantere fri fra ethvert angreb. Jeg var glad for at se Trend Micro’s browser-udvidelser i aktion. Ofte giver vi malware adgang til vores PC uden at vide det, ved at besøge mistænkelige hjemmesider eller ved at downloade mistænkelige filer. Hvis du har børn, eller hvis du er på de sociale medier hele tiden, vil du også drage nytte af Trend Micro’s beskyttelse mod sociale medier, der lader dig optimere dine privatlivs-indstillinger og dermed sørge for, at du kun deler med de folk, du har lyst til.

Fremragende udvidelser til beskyttelse under surfing

Firmaets udvidelser til Internet Explorer, Safari, Chrome, Opera, og Firefox fortæller dig præcist hvilken slags hjemmeside du besøger. I udvidelsen kan du se en lille farvet prik når du besøger en hjemmeside. En grøn prik viser, at hjemmesiden er sikker, mens gul og rød betyder, at du måske skal forlade hjemmesiden hurtigst muligt.

Sikkerhed kommer ikke gratis

Noget der irriterede mig lidt, var at det var svært at framelde sig firmaets data-indsamling. Det er ikke et stort problem, men hvis du er bekymret for dit privatliv, kan det være vigtigt at du nemt kan sikre, at du ikke deler dine data. Trend Micro var dog super til at holde mig sikker.

Funktioner

Beskyt dine filer mod ransomware
Ransomware kan være fatalt for dine filer, da hackere krypterer dem og låser dig ude af din egen computer, indtil du betaler dem. Endnu værre er, at det i stigende grad bliver en mere anvendt metode hvorpå hackere kan få penge og bekendelser ud af dig. Trend Micro er dog opmærksom på dette, med deres flerlagede forsvar mod ransomware-angreb. Når antivirus-programmet opdager at dine filer bliver krypteret uden din tilladelse, gør Trend Micro to ting: Den backer automatisk alle ramte filer op, for at sikre sig, at du stadig har fuld adgang til dem, og den vil aktivt prøve at stoppe krypteringen, hvis den ser mistænkelig ud. Det bedste her er, at Trend Micro kan knække enhver ransomware-låsemekanisme, så den kan altid redde din PC og dine filer.

Hold dine børn sikre, når de browser
En af de største frygter for de fleste forældre omkring internettet, er hvad deres børn måtte støde på, når de browser alene. En vigtig funktion jeg fandt i antivirus-programmer var et dashboard til forældrekontrol, der er livsvigtigt for familier. Jeg var glad for at finde ud af, at Trend Micro også tilbyder forældrekontrol, og gør det ret mægtigt. Forældrekontrollen lader dig vælge hvilke hjemmesider dine børn kan besøge, og også hvor lang tid de browser, og dermed opfordre dem til at gå udenfor eller foretage andre aktiviteter. Du kan endda lade Trend Micro indstille forældrekontrollen automatisk ved at indtaste alderen på dine børn og sætte beskyttelsen til automatisk. Alt i alt er det simpelt men brugbart, og gør Trend Micro et nøk bedre.

Vær sikker på, at dine filer er slettet
Jeg har ofte en masse følsomme filer ifm. arbejde, og nogle gange bliver jeg nødt til at skille mig af med dem. Men det at putte dem i papirkurven fjerner dem faktisk ikke fra min PC, og enhver vil kunne hacke min computer og finde dem. Her var jeg glad for Trend Micros Secure Erase, en digital fil-makulator der sikrer, at dine filer er helt fjernet fra din computer. Du kan vælge mellem Quick Erase, der ganske enkelt fjerner filen på alle niveauer (lige fra mappen til harddisken), eller Permanent Erase, der også overskriver hvad der er tilbage af filen, for at garanterer, at ingen eller intet kan bruge filen bagefter.

Beskyt dit privatliv mod enhver
Når du besøger Trend Micro privatlivs-fanen, vil du finde adskillige værktøjer der er fantastiske til at holde din identitet sikker, når du er online. Den første er beskyttelse mod sociale medier, der scanner en imponerende mængde af sociale medier, såsom Facebook, Twitter, Google+, og andre hjemmesider, for at være sikker på, at dine privatlivs-indstillinger er optimerede. Du skal dog installere Trend Micro-udvidelsen til din webbrowser, for at få det til at virke ordentligt. En anden unik og fantastisk funktion jeg stødte på, var firmaets beskyttelse mod datatyveri, der nemt lader dig beskytte den vigtigste information for dig. Du kan indtaste en række bogstaver eller endda ord ind i programmets “overvågningsliste”, og hvis Trend Micro detekterer at disse bogstaver eller ord bliver kopieret fra din computer, vil den automatisk blokere forbindelsen. Jeg har ikke fundet denne funktion nogen andre steder, hvilket gør Trend Micro et topvalg for privatliv.

Få din computer til at køre glat
Mange antivirus-programmer giver dig optimeringsværktøjer til din PC, men jeg har ikke fundet nogen så hurtig eller så forrygende som Trend Micros værktøjer. For det første, så tager programmets scan kun et par sekunder. og den tjekker for adskillige ting, der kan sløve din computer. Dette inkluderer ting som huller i din sikkerhed såsom firewalls og ikke-opdateret software, filer og mapper der fylder for meget på din harddisk, og endda måde hvorpå din PC kan starte hurtigere. Alt i alt blev min PC’s ydelse øget betragteligt med optimeringsværktøjerne fra Trend Micro.

Brugervenlighed

Det første du opdager, når du åbner Trend Micro er, at den ikke har særligt mange knapper eller menuer, hvilket er en god ting. I midten af skærmen er en rund knap kaldet “scan”, der lader dig scanne på ethvert tidspunkt. Nedenunder denne er din status, der lader dig vide, om du er beskyttet eller ej. Alle andre værktøjer er skjult bag de fire knapper på skærmen, der bekvemt sorterer funktionerne for dig og holder program-forvirringen på et minimum.

At komme i gang var også nemt, da installationen kun tog et par minutter efter download. Da jeg først opsatte Trend Micro, foretog den et fuldt system-check og et scan, for at oprette et udgangspunkt. Alt i alt var Trend Micro nemt at sætte op, bruge, og da jeg først havde konfigureret det, glemte jeg nærmest alt om det, og blev stadig godt beskyttet.

Support

En mindre klage jeg har vedrørende Trend Micro er, at deres support er delt ind i Standard og Premium — og kun den sidste giver dig adgang til telefonsupport 24 timer i døgnet. Standardsupport er dog stadig tilgængeligt mandag til fredag, mellem 05:00 og 20:00 PST. Til gengæld var firmaets livechat virkelig brugbar, da den lod mig springe køerne over, og få fat i en supportmedarbejder, så snart jeg havde brug for en. En cool funktion jeg ikke har set mange andre antivirus-programmer tilbyde, er Trend Micro’s “Ask Vanessa” program, der lader brugere spørge firmaets support-bot basale spørgsmål omkring programmet og tjenester, og få hurtige svar.

Alt i alt var supportpersonalet rigtig gode til at svare på selv mine mest komplicerede spørgsmål, og i gennemsnit skulle jeg næsten ikke vente, når jeg prøvede at komme i kontakt med dem. Hvis du hellere vil finde svarene selv, har Trend Micro’s hjælpeside tonsvis af ressourcer, herunder guides, en FAQ med svar på de fleste simple spørgsmål omkring tjenesten, og mere.

Prissætning

Både Trend Micro’s Antivirus Plus og deres Internet Security kommer i 1-års abonnementer. En klage jeg har er, at firmaets tjeneste som udgangspunkt sættes til at auto-forny hvert år. Jeg fandt dog ud af, at du kan ændre dette inde i Trend Micro, men det kræver lidt søgen. Alt i alt finder jeg dog firmaets priser for begge produkter at være relativt billigere end andre store navne.

Antivirus Plus fokuserer udelukkende på Trend Micros sikkerhedsværktøjer, hvilket inkluderer ransomware, malware og virusbeskyttelse. Det inkluderer også firmaets beskyttelse mod e-mail-spam. Når du tilmelder dig Internet Security, vil du også modtage privatlivs- og PC optimerings-værktøjerne. Jeg var glad for at se, at selvom antivirus-programmet kun er for én enhed, så gælder Internet Security-pakken for op til 3 PC’er. Hvis du har flere computere i hjemmet, er Internet Security vejen frem, da det kun koster en smule mere.

Trend Micro Produkter & Prissætning

Antivirus+
14,95 $ / år
Internet Security
39,95 $ / år
Maximum Security
49,95 $ / år
Kort Sagt

Trend Micros fremragende performance i både mine tests og i uafhængige forsøgslaboratorier viste mig, at dette antivirus-program er seriøs omkring at beskytte sine brugere. Hvis dit primære fokus er sikkerhed, men du samtidig vil have et par frynsegoder, så er Trend Micro ideelt, og Internet Security-pakken kan være det bedste valg for dig.

Om Forfatteren
Sam Boyd
Sam Boyd
Redaktør

Om Forfatteren

Sam Boyd er redaktør for kvalitetssikring hos SafetyDetectives. Han har mange års erfaring med at skrive, gennemgå, redigere og optimere blogartikler, og han har undersøgt og testet hundredvis af cybersikkerhedsprodukter, siden han blev en del af SafetyDetectives-teamet. Når han ikke udforsker de nyeste cybersikkerhedsprodukter, nyder han at slappe af med videospil, se sport og udforske nye dele af verden med sin familie.

Tjek top 3 alternative antivirusser
Vores score
9.8
Læs Anmeldelse
Vores score
9.6
Læs Anmeldelse
Vores score
9.4
Læs Anmeldelse
Trend Micro Brugeranmeldelser

*Brugeranmeldelser verificeres ikke

9 9
Baseret på 18 anmeldelser på 8 sprog 5.4
Sprog
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser af Trend Micro på dansk. Hvis du har nogle erfaringer med deres services, så vær den første til at skrive en anmeldelsepå dansk.
Vores brugeres tillid er vores #1 prioritet! Antivirus virksomheder vil ikke være i stand til at betale for at ændre eller slette anmeldelser.
Ingen bruger fundet. Vær den første til at anmelde Trend Micro!
Skriv Anmeldelse
Skriv en anmeldelse af Trend Micro
0.0/ 10.0
Indtast venligst din email-adresse for at indsende din anmeldelse