RememBear Anmeldelse 2024: Er det godt nok?

RememBear remembear.com
Eric Goldstein
Eric Goldstein Chefredaktør
Faktatjekket af Katarina Glamoslija
Eric Goldstein
Eric Goldstein
Udgivet d.: 16. jan. 2024 Chefredaktør
Faktatjekket af Katarina Glamoslija

RememBear Anmeldelse: Hurtig ekspertoversigt

RememBear er en nyere adgangskodeadministrator, men der er en god grund til at stole på den. Den er lavet af samme team, som står bag TunnelBear VPN, som holder internetbrugen sikker for millioner af brugere i verden. Jeg testede RememBears adgangskodeadministrator, så jeg selv kunne se om den faktisk var pengene værd på et allerede ret mættet marked.

RememBears brugerflade er ret sjov. Animerede bjørne giver simple trinvise instruktioner, som viser hvordan brugere kan finde de vigtigste funktioner, såsom import af adgangskoder, oprettelse af en sikker masteradgangskode, oprettelse af et backupkit og synkronisering af computere med mobile enheder.

RememBear har også fantastisk sikkerhedsbeskyttelse, som hjælper med at holde brugeroplysninger sikre på serverne. 

Jeg var dog ikke helt imponeret over RememBears andre funktioner – de tilbyder ikke krypteret lagring, brudovervågelse, adgangskodedeling eller nogen andre ekstrafunktioner, som tilbydes af de helt store adgangskodeadministratorer såsom Dashlane eller 1Password. Men RememBear prøver at blive leder på det ”simple adgangskodeadministratormarked”, og det klarer de faktisk ekstremt godt.

De har en 42% rabat på abonnementer på flere år, og en gratis prøveperiode på 30 dage, som gør det en af de adgangskodeadministratorer i 2020, der tilbyder bedst værdi for pengene. Jeg har testet en masse forskellige adgangskodeadministratorer, og RememBear er en af mine absolute favoritter – Jeg har brugt RememBear på mine enheder de sidste fire uger, og jeg fandt ud af følgende.

RememBear fuld anmeldelse

RememBear fuld anmeldelse

RememBear kombinerer suveræn adgangskodebeskyttelse og en brugervenlig grænseflade med en masse nuttede bjørne, hvilket gør adgangskodeadministration meget sjovere!

Selvom den ikke har helt så mange funktioner som nogle andre password managers, er tjenesten sikker, klarer alle de basale opgaver ved adgangskodeadministration med bravour og koster ikke særlig meget – udover at tilbyde en enormt behagelig brugeroplevelse.

RememBear har kun to forskellige planer, navnligt en begrænset gratis plan samt en billig premium plan for enkeltpersoner.

RememBears sikkerhedsfunktioner

At lagre alle mine adgangskoder ét sted er ret skræmmende – det ville være en katastrofe, hvis hackere fik adgang til min adgangskodelagring. Men RememBear tilbyder nok sikkerhedsbeskyttelse til, at jeg føler mig helt sikker ved at lagre mine login på deres servere.

RememBear sikrer brugeroplysninger med 256-bit AES end-to-end-kryptering – dette er den samme beskyttelse, som bruges af banker og regeringer. End-to-end-kryptering betyder, at du er den eneste person, som kan se dine loginoplysninger – selv ikke RememBear kan se hvad du gemmer på deres servere.

Avancerede brugere bliver glade når jeg fortæller, at RememBear beskytter brugerdata med masser af højsikkerhedsforanstaltninger såsom:

  • Secure remote password (SRP). Beskytter dine data når de flyttes mellem brugerenheder og RememBears servere.
  • Key management system (KMS). Sikrer datakryptering, selv hvis RememBears servere bliver brudt.
  • Transport layer security (TLS). Holder dine data sikre fra HTTP-angreb.

Mindre tekniske brugere kan føle sig sikre, da deres data er beskyttet på alle punkter mellem RememBears servere og dine enheder.

RememBear har ikke så mange ekstrafunktioner – Jeg så gerne, at de inkluderede adgangskodedeling og beskeder mellem RememBears brugere – men produktet giver dig stadigvæk alle de essentielle funktion, som du skal bruge for at få en god og sikker adgangskodeadministrator.

Browserudvidelse

RememBears sikkerhedsfunktioner

RememBears browserudvidelse er tilgængelig til Chrome, Firefox og Safari. Den indeholder de fleste af RememBears adgangskodeadministrationsfunktioner – den opbevarer adgangskoder, udfylder automatisk gemte logins og genererer sikre nye adgangskoder. Udvidelsen kunne nemt finde loginfelter og automatisk udfylde dem hurtigt og præcist.

RememBears sikkerhedsfunktioner

Konkurrenter såsom RoboForm tilbyder dedikerede browserudvidelser til flere forskellige browsere, såsom Brave, Opera og Edge, men  RememBears nuværende browserudvidelse virker godt (og er Chromium-baseret, så den virker også i Brave, Opera og Edge). Jeg forventer at se flere dedikerede RememBear-browserudvidelser i den nærmeste fremtid.

Ny enhedsnøgle

RememBear beskytter brugere med en ny enhedsnøgle (NDK). 

NDK er en tilfældigt genereret 16-cifret kode, som bruges til at godkende din enhed, hver gang du logger ind på RememBear.

En NKD genereres på din enhed, og den er kun synlig i dit system – den deles aldrig online eller deles på RememBears servere. Hver gang du logger ind med din masteradgangskode, vil din enhed automatisk indtaste din NDK som en sekundær form for bekræftelse.

Selv hvis en hacker får fingre i din masteradgangskode, kan de ikke logge ind på din RememBear-konto uden din NDK. Det ligner meget en tofaktorbekræftelsesfunktion (2FA), da den sikrer at ingen kan logge ind på din konto uden fysisk adgang til din enhed.

Din NDK hjælper med at gøre RememBear virkelig sikker – det er en ret unik funktion, som jeg ikke har set fra andre adgangskodeadministratorer såsom Dashlane and LastPass.

Tofaktorbekræftelse (2FA)

Tofaktorbekræftelse er et sikkerhedssystem, som er designet til at sikre, at det kun er dig der logger ind på din konto. RememBear har 2FA, men kun bestemte steder og til bestemte brugere – kun til at logge ind på visse onlinekonti, men ikke din RememBears adgangskodeboks.

RememBear integreres ikke med tredjepartapps som Google Authenticator, i modsætning til de fleste adgangskodeadministratorer. Men RememBears NDK-funktion giver dig en lignende funktion – det sikrer, at ingen kan logge ind på din adgangskodeboks, uden din fysiske enhed. Men hvis en tyv stjæler din enhed og din masteradgangskode, vil NDK ikke hjælpe.

Men RememBear har et indbygget 2Fa-system med en engangskodegenerator, som du kan bruge med alle dine 2Fa-kompatible konti online.

Det var intet problem for mig at opsætte RememBears bekræftelsessystem, så det kunne bruges som 2FA for min Google-konto. Først fortalte jeg Google, at jeg ville aktivere 2FA, og da jeg så skulle vælge et bekræftelsessystem, brugte jeg RememBears QR-scanner. RememBears scanner tog åd Googles kode – bogstaveligt talt, da der kom en animeret bjørnemund og spiste dem og lavede en fantastisk spiselyd, som jeg elskede! Derefter var RememBears engangskodegenerator synkroniseret med min Google-konto.

RememBears sikkerhedsfunktioner

Dette 2FA var faktisk supernemt. RememBear genererede en sikker engangskode hvert 30. sekund, som jeg kunne bruge sammen med min adgangskode til at logge ind på min Google-konto.

RememBears sikkerhedsfunktioner

Backupkit

RememBears backupkit er virkelig nemt at bruge, men super godt som gendannelsesværktøj.

De fleste adgangskodeadministratorer tilbyder en ”nødadgangsfunktion”, som kræver at en anden betroet person følger en række trin for at hjælpe med at gendanne kontooplysningerne.

RememBear har en lidt anden tilgang – de viser dig blot din NDK og fortæller dig, at du skal printe den ud eller skrive den ned, og gemme den et sikkert sted.

RememBears sikkerhedsfunktioner

Ligesom med din masteradgangskode, er din NDK kun synlig for dig – RememBear har ikke mulighed for at lukke dig ind på din konto, så du skal være ekstremt forsigtig. Jeg printede et par kopier ud af mit backupkit. Jeg lagde en i mit pengeskab og sendte en til min ældre bror, bare for en sikkerheds skyld.

RememBears backupkit er en simpel og tilgængelig måde at give dig en nøddør til din adgangskodeboks. Det er kun tilgængeligt med RememBear Premium, så gratis brugere skal være ekstra forsigtige med at holde deres masteradgangskode sikkert.

Adgangskodegenerator

Enhver anstændig adgangskodeadministrator har en adgangskodegenerator, og her er RememBear ikke så forskellig fra de andre – bortset fra, at de har super søde bjørne!

RememBears adgangskodegenerator tilbyder forskellige muligheder for at oprette en helt tilfældig adgangskode, samt bruge “correct-horse-battery-staple”-skabelonen. De sidstnævnte adgangskoder er meget svagere men nemmere at huske, hvilket illustreres med mindre (og sødere) bjørnegrafikker.

RememBears sikkerhedsfunktionerRememBears sikkerhedsfunktioner

RememBears adgangskodegenerator er ligeså god som enhver konkurrents, og jeg kan godt lide at have mulighed for generere tilfældige ord, som er nemme at huske. Konkurrenter såsom RoboForm tilbyder ikke den slags fleksibilitet.

RememBears sikkerhedsfunktioner er ret minimale, men de er ekstremt godt lavede. Jeg oplevede ingen problemer med nogen funktion, og sikkerhedsprotokollerne, som beskytter dem, gør dette til en af de mest sikre og belejlige adgangskodeadministratorer på markedet.

Abonnementer og priser

RememBear tilbyder et gratis abonnement – RememBear Free – og et betalt abonnement – RememBear Premium. RememBear Free imponerede mig ikke ret meget, men jeg er en stor fan af RememBear Premium.

RememBear Free

RememBear Free giver dig ubegrænset adgangskodelagring på én enhed, men det er det hele.

Og gratisbrugere får ikke adgang til deres NDK, så det er umuligt for dem at lave et backupkit.

Hvis du leder efter en strømlinet adgangskodeadministrator til én enkelt enhed, er RememBear Free et OK valg.

Men det er ikke rigtigt et supergodt tilbud sammenlignet med gratis adgangskodeadministratorer såsom Sticky Password og LastPass – som begge dækker et ubegrænset antal enheder.

RememBear Premium

RememBear Premium er et godt tilbud.

Premium giver dig ubegrænset adgangskodelagring på et ubegrænset antal enheder for én bruger til omkring halvdelen af prisen for konkurrenter, såsom Dashlane og 1Password. RememBear tilbyder en masse særlige funktioner, men her er det, som du får med Premium-abonnementet:

  • Cloudbaseret adgangskodelagring med kryptering i bankkvalitet.
  • Lagrer et ubegrænset antal adgangskoder, noter og økonomiske oplysninger.
  • Browserudvidelser til Chrome, Firefox og Safari.
  • Windows-, Mac-, Android- og iOS-kompabilitet.
  • Indbygget bekræftelsessystem til 2Fa-kompatible login.
  • Backupkit, hvis du mister din masteradgangskode.
  • Prioriteret kundesupport via e-mail.
  • Søde bjørneanimationer!

Jeg kan virkelig godt lide RememBear Premium

, og jeg synes det er en perfekt mulighed for personer som vil have en simpel, sjov og intuitiv adgangskodeadministrator.

Mobilapp

RememBears mobilapp er lige så fyldt med bjørne og brugervenlig som applikationerne til computere.

Jeg testede appen på min iPhone, og det var intet problem at synkronisere den med min computer. Efter at have downloadet RememBear fra App Store, valgte muligheden for at tilføje en eksisterende konto.

Jeg åbnede RememBear på min computer, klikkede på Tilføj ny konto og pegede min telefons kamera mod QR-koden på min skærm.

Mobilapp

RememBear fungerede ret godt på min iPhone. Mobilappen bruger iOS’ automatiske udfyldningsfunktion til at genkende og udfylde adgangskoder og synkroniserer automatisk med computerappen. RememBears mobilapp er kompatibel med Apples Touch Id-funktion, så du kan logge ind med dine fingeraftryk – du skal ikke bruge en masteradgangskode.

RememBears computerapp synkroniseres nemt med min søns Android-enhed, og giver ham mulighed for at dele hans adgangskoder mellem hans computer og hans telefon. RememBear giver også biometriske login til Android-enheder, så han kunne logge ind på mobilappen med sit fingeraftryk

Overordnet set er RememBears mobilapp brugervenlig og intuitiv som computerapp.

Brugervenlighed og opsætning

RememBear er en af de nemmeste adgangskodeadministratorer at bruge, og den er fyldt med søde animerede bjørne!

RememBear tilbyder en række trofæer, for at hjælpe nye brugere med at komme i gang – du optjener et sødt animeret klip hver gang du optjener et trofæ, såsom import af dine gamle adgangskoder med en .csv-fil eller aktivering af automatisk udfyldning i iOS.

Når du oplåser 6 trofæer, vil prisen på RememBear Premium sænkes en lille smule – dette er en dejlig bonus, men trofæerne er også brugbare motivatorer uanset rabatten.

Brugervenlighed og opsætning

RememBears automatisk udfyldning og logingenkendelsesfunktion fungerer fantastisk. Efter du har logget ind på en hjemmeside én gang, spørger RememBear dig om du vil huske loginoplysningerne, og tilbyder at udfylde oplysningerne automatisk hver gang du besøger siden. Dette er hvad jeg så, da jeg loggede ind på min Twitch-konto efter at have gemt mine loginoplysninger på RememBear:

Brugervenlighed og opsætning

Efter at have klikket på bjørneikonet kom mit brugernavn og adgangskode automatisk frem, og jeg klikkede blot på Twitch-ikonet for at logge ind.

Brugervenlighed og opsætning

Jeg var også ret glad for søgefunktionen i RememBears adgangskodeboks – jeg kunne nemt finde mine adgangskoder blot ved at søge efter nøgleord i loginfelterne. RememBear gav mig også mulighed for at navigere til mine gemte sider, og logge ind med ét klik.

RememBear er supernemt at bruge og tilbyder en farverig og sjov brugerflade for at holde brugerne engagerede. Adgangskodeadministratorer såsom RoboForm og Bitwarden ser bare lidt kedelige og gamle ud sammenlignet med RememBear.

Kundeservice

Ligesom mange af konkurrenterne, tilbyder RememBear kun e-mailbaseret kundesupport.

Deres team svarede mig altid inden for 24 timer, og de var altid meget professionelle i deres svar. De er ikke blot professionelle og velskrevne, deres supportteam bruger også søde pseudonymer såsom ”Bjørnen Paddlington”!

Kundeservice

Dette personlige touch i deres e-mails ville være lidt for sødt, hvis det ikke var fordi resten af deres svar til mine spørgsmål var så klare og gennemtænkte. Jeg nød virkelig samtalerne med RememBears team. Bjørnen Paddlington kunne svare på mine tekniske spørgsmål med det samme og professionelt, og de svarede selv på mit spørgsmål om, hvor navnet kom fra.

Kundeservice

RememBers kundeservice er en stor forbedring i forhold til konkurrenter som Password Boss og True Key, som begge ikke svarede mig så hurtigt, og ikke vidste alt om deres produkts tekniske detaljer.

Selvom RememBear ikke tilbyder andre supportmuligheder såsom livechat, er deres e-mailsupportteam et af de mest venlige, vidende og hjælpsomme teams jeg har set.

RememBear – Er det en god adgangskodeadministrator i 2024?

RememBear er et sikkert og charmerende alternativ til adgangskodeadministratorer med flere funktioner, såsom  Dashlane

RememBear har lidt mindre ekstrafunktioner end andre, men tilbyder et super belejligt produkt, som beskytter adgangskoder med kraftfuld sikkerhedsbeskyttelse.

Jeg kan virkelig godt lide RememBears brugerflade, specielt de søde bjørneanimationer, og at kommunikere med deres supportteam var faktisk en af de bedste techsupport-interaktioner jeg har haft.

Jeg kan virkelig godt lide enkelheden med NDK-beskyttelse af loginsikkerhed, og 2Fa-bekræftelsessystemet gjorde det nemt at tilgå mine 2Fa-kompatible login online.

Jeg så virkelig gerne, at RememBear inkluderede 2Fa-kompabilitet til at logge ind i adgangskodeboksen, men min kundeservicerepræsentant – Bjørnen Paddlington – sagde til mig, at de arbejder på at udvikle denne 2Fa-loginkompabilitet mens vi talte sammen.

RememBear er en af mine yndlingsadgangskodeadministratorer for nye brugere, mindre tekniske brugere eller enhver, som leder efter en billig løsning til adgangskodeadministration, som er sjov, intuitiv og brugervenlig. Selvom der ikke er nogen fuld returret, er der 30 dages gratis prøve for Premium-version når du har downloadet den gratis version.

Overordnet set, er RememBear en fantastisk adgangskodeadministrator – den er sikker og fuld af søde bjørne!


RememBear – Ofte stillede spørgsmål

Er RememBear sikker?

RememBear er en af de mest sikre adgangskodeadministratorer på markedet. De bruger end-to-end 256-bit AES-kryptering til at holde deres data helt sikre på RememBears servere.

RememBear bruger også en masse højteknologissikkerhedsprotokoller til at beskytte data, herunder et servernøgleadministrationssystem, sikker remote password-protokol og TLS.

Adgangskodeadministratorer hackes ofte grundet en brugerfejl, hvilket er grunden til at RememBear giver brugere et par forskellige værktøjer, så de kan sikre deres adgangskodeboks.

Hver kopi af RememBear genererer automatisk en NDK, som aldrig sendes til RememBears servere. Selv hvis en hacker kunne stjæle din masteradgangskode online, ville de ikke kunne logge ind på din konto uden fysisk adgang til din enhed.

RememBears mobilapp er også sikret med biometrisk identifikation – så du kan ikke logge ind på en mobil enhed uden et fingeraftryk eller ansigtsscan.

Det er selvfølgelig stadig ekstremt vigtigt at have en kompliceret masteradgangskode, i tilfælde af at din enhed bliver stjålet. Ingen vil have at hele deres adgangskodeboks bliver komprimiteret fordi deres masteradgangskode er password123.

Har RememBear et gratis abonnement?

RememBear tilbyder et gratis abonnement – den indeholder lagring af et ubegrænset antal adgangskoder, men kun for én enhed. Den gør det heller ikke muligt at tilgå din NDK, så der er ingen bagdør ind på din konto, hvis du mister din masteradgangskode.

Det er ikke et supergodt tilbud, specielt ikke når konkurrenter såsom LastPass og Sticky Password tilbyder ubegrænset antal adgangskoder på et ubegrænset antal enheder – plus andre funktioner – helt gratis.

Hvis du skal bruge en gratis adgangskodeadministrator, er RememBear nok ikke den bedste. Men hvis du skal bruge en adgangskodeadministrator til en lav pris med høj værdi, Er RememBear Premium en af de bedste.

Hvordan administrerer RememBear adgangskoder, noter og kreditkort?

Hvis du kender andre adgangskodeadministraotrer, er der intet ved RememBear der vil overraske dig – udover de søde animerede bjørne, selvfølgelig! Brugere der skifter fra andre adgangskodeadministratorer har muligheden for at importere tidligere adgangskodebokse fra en .csv-fil.

Alle dine adgangskoder, noter og kreditkort opbevares i RememBears app og browserudvidelse på en alfabetisk liste. Der er også et søgefelt, som gør det nemt at finde ting i din boks.

RememBear genkender også nye adgangskodefelter og tilbyder at generere en meget kompleks og sikker adgangskode til nye logins. Adgangskoderne som RememBear genererer er helt tilfældige, så de er umulige at forudsige. Da RememBear bruger automatisk udfyldning, kan dine adgangskoder ikke blive opsnappet af keyloggere eller screenloggere, som normalt ville opsnappe alle dine indtastninger eller skærmaktivitet, som vil stjæle dine adgangskoder.

RememBear kan også automatisk udfylde kreditkortoplysninger. Du skal blot indtaste dit kredit- eller debitkort i RememBears boks, så vil programmet genkende og automatisk udfylde betalingsformularer på din computer- og mobilenhed.

Er RememBear bedre end de indbyggede adgangskodeadministratorer i Chrome eller Apple?

Google Chrome tilbyder en ret god adgangskodeadministrator, og Apples iCloud Keychain er en simpel måde at gemme og automatisk udfylde adgangskoder. Men RememBear fungerer på tværs af flere platforme med tilføjede sikkerhedsforanstaltninger såsom tofaktorbekræftelse.

RememBear fungerer ret godt på tværs af flere enheder – den synkroniseres nemt mellem computere, Android-, Mac- og iOS-enheder, samt tilbyder en udvidelse til Chrome, Firefox og Safari.

Chromes adgangskodeboks virker kun i Chrome, og iCloud Keychain har problemer med at synkronisere med Windows- og Android-enheder. RememBears multienhedssynkronisering er simpel og intuitiv, og inkluderer derudover 2Fa-bekræftelse, kraftfuld sikkerhedsbeskyttelse og et backupkit til nødboksadgang – alt sammen noget, som Chromes og iClouds Keychain ikke har.

RememBear Produkter & Prissætning

Gratis
0,00 $ / år
Premium
72,00 $ / år
Kort Sagt

RememBear er en virkelig sikker og simpel adgangskodeadministrator, som er designet til at gøre adgangskodeadministration super sjov. Der er masser af søde animerede bjørne, som hjælper dig med at udfylde og oprette sikre adgangskoder på tværs af alle systemer og enheder. Kundesupportteamet er et af de bedste i branchen, og den lave månedlige pris er svær at slå. Selvom der er en gratis version, er den ikke specielt god. Men RememBear Premium er en af mine yndlingsadministratorer til adgangskoder i 2024

Om Forfatteren
Eric Goldstein
Eric Goldstein
Chefredaktør

Om Forfatteren

Eric Goldstein er Chefredaktør på SafetyDetectives. Som internetsikkerhedsforsker og it-journalist har han over 2 års erfaring med at skrive og redigere artikler og blogindlæg om VPN'er, antivirusser, password managers, forældrekontrol og produkter og værktøjer til identitetsbeskyttelse. Derudover skriver og redigerer Eric nyhedshistorier med fokus på cybersikkerhedsspørgsmål for SafetyDetectives. Han har også brugt over 20 år som sportsskribent for flere medier og har arbejdet i en kommunikationsfunktion for en national virksomhed. Når han ikke arbejder, tilbringer han tid med sin familie, træner og ser sine yndlingssportshold.
Se de bedste 3 alternative password managers
Vores score
9.8
Læs anmeldelse
Vores score
9.6
Læs anmeldelse
Vores score
9.4
Læs anmeldelse
RememBear Brugeranmeldelser

*Brugeranmeldelser verificeres ikke

5 0
Baseret på 5 anmeldelser på 1 sprog 9.4
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser af RememBear på dansk. Hvis du har nogle erfaringer med deres services, så vær den første til at skrive en anmeldelsepå dansk.
Vores brugeres tillid er vores #1 prioritet! Antivirus virksomheder vil ikke være i stand til at betale for at ændre eller slette anmeldelser.
Ingen bruger fundet. Vær den første til at anmelde RememBear!
Skriv Anmeldelse
Skriv en anmeldelse
0.0/ 10.0
Indtast venligst din email-adresse for at indsende din anmeldelse