Norton Antivirus Anmeldelse 2020 — Hvad de ikke fortæller dig

Scott Jackson
Scott Jackson
Udgivet d.: 22. nov. 2020

Detaljeret Ekspertanmeldelse

I en årrække havde Nortons antivirussoftware et par problemområder – irriterende notifikationer, en kompliceret grænseflade og mangelfuld ydeevne. Men det har alt sammen ændret sig.

I dag er Norton 360 helt enestående og garanterer 100% beskyttelse mod malware, spyware, phishing, digital overvågning og identitetstyveri – alt sammen uden irriterende notifikationer eller påvirkning af enhedens ydeevne.

Ikke nok med, at det beskytter dig mod malware – det strømliner hele sikkerhedsadministrationen med integrerede funktioner såsom en adgangskodeadministrator, cloud-backup og en VPN. Det har ovenikøbet nogle af de bedste forældrekontrol-værktøjer på markedet.

Jeg er overbevist om, at Norton 360 er det bedste Norton-produkt nogensinde – faktisk placerer det sig som nr. 1 i sammenligning med andre af de helt tunge antiviruskonkurrenter som Kaspersky og TotalAV på min liste over de bedste antivirusprodukter i 2020.

Efter omfattende tests kan jeg med glæde præsentere alt det, jeg har fundet ud af om Norton 360.

Besøg Norton

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Norton 360 har omdrejningspunkt i 5 centrale sikkerhedsfunktioner:

  • Enhedssikkerhed
  • Backup i skyen
  • Sikker VPN
  • Adgangskodeadministrator
  • Forældrekontrol (kun 360 Deluxe og 360 Premium)

Jeg vil i det følgende give en detaljeret analyse af hver af disse funktioner. For en fuld oversigt over alt det, som Norton 360 har at tilbyde, kan du kigge under afsnittet planer og priser længere nede.

Enhedssikkerhed

Norton rangerer konsekvent blandt de ultimativt mest effektive cybersikkerhedsprodukter på markedet, og der er jo slet ingen tvivl om, at det er et slagkraftigt antivirusprogram. Norton scorede perfekte resultater, da det kom til at beskytte min computer mod de 17 forskellige malware-test, jeg kørte – hvormed de placerer sig side om side med andre store navne såsom Bitdefender og McAfee.

Det satte hurtigt og effektivt de ondsindede filer i karantæne, og det afholdt alle mistænkelige processer fra at køre. Norton forhindrede simulerede forsøg på at kryptere mine filer, overføre data fra min computer og kapre min CPU til høstning af kryptovaluta.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Jeg testede også Nortons Full Scan, som kørte færdig på under 2 timer. Jeg kunne sagtens bruge min computer under hele scanningen uden nogen form for effektivitetstab.

Jeg lod bevidst en malware-fil undslippe Nortons realtidsbeskyttelse ved manuelt at vælge ikke at sætte den i karantæne. Nortons fangede denne fil under Full Scan.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Min egen bekræftede Nortons omdømme for at være et virkelig genialt antivirus-program. Jeg synes i øvrigt, at Nortons sikkerhedsværktøjer var simple, hurtige og nemme at bruge. Der er ingen tvivl om, at Norton fortjener topkarakterer, når det kommer til malware-beskyttelse.

Hvis din enhed er inficeret, og Norton ikke kan fjerne virussen, kan du faktisk få fuld refusion under Nortons “Virus Protection Promise”. Det er et sindssygt generøst tilbud – McAfee og Comodo har en lignende politik, men der er ikke mange mærker, der tilbyder sådan en garanti.

Besøg Norton

Cloud-backup

Nortons “Cloud Backup”-funktion giver dig sikker fjernlagring af vigtige filer.

Nortons billigste plan, 360 Standard, inkluderer 10 GB Cloud Backup-plads. Norton 360 Deluxe giver dig 50 GB, og den dyreste plan, Norton 360 Premium, tilbyder 75 GB.

Dette er fremragende værdi over hele linjen – du får meget mere for pengene end hos konkurrencen. Til sammenligning tilbyder Comodos top-plan, Comodo Internet Security Complete, 50 GB lagerplads. Kasperskys dyreste plan, Kaspersky Total Security, giver dig kun 2 GB.

Cloud Backup er virkelig praktisk – du kan nemt få adgang til dine filer på både din telefon, din hjemmecomputer, din arbejdscomputer eller hvor som helst, du ellers kan komme på internettet. Du mister heller aldrig adgang til dine data, hvis din computer går i stykker, forsvinder eller bliver stjålet.

Men udover at være ret smart, er der også en anden grund til, at Norton tilbyder cloud-lager – det er nemlig for at beskytte mod ransomware.

Hackere kan bruge ransomware til at kryptere dine filer og tvinge dig til at betale for dekrypteringsnøglen. Cloud Backup er en metode til at forsvare dig mod denne slags trussel. Hvis dine filer er sikkerhedskopieret på Nortons servere, betyder det trods alt ikke så meget, hvis originalerne bliver krypteret.

Som de fleste af Nortons funktioner er Cloud Backup enormt brugervenligt. Da jeg oprettede min Cloud Backup, lod Norton mig selv vælge, hvilke filer jeg ville sikkerhedskopier, hvor jeg ville sikkerhedskopiere dem hen, og hvor ofte.

Norton giver dig ovenikøbet mulighed for at sikkerhedskopiere dine data efter filtype – eksempelvis billeder, kontordokumenter, e-mails osv.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Du kan planlægge fremtidige sikkerhedskopier på ugentlig eller månedlig basis. Det mest imponerende er dog muligheden for “automatisk sikkerhedskopiering” – Norton kan simpelthen sikkerhedskopiere mine filer, når jeg ikke bruger min computer. Dette minimerer chancen for at miste data uden at forårsage nogen form for præstationsfald.

Kort sagt er Norton Cloud Backup bare en genial cloud storage-tjeneste.

Jeg har allerede cloud-lagerplads hos både Dropbox og Google Drive. Jeg synes dog, at Nortons Cloud Backup-funktion er bedre end selv disse velkendte tjenester – mest fordi det er så let at sikkerhedskopiere mine filer automatisk.

Besøg Norton

Forældrekontrol

Mit barn er ikke heeelt gammelt nok til at begå sig alene online, men jeg har allerede været på udkig efter forældrekontrolsoftware af god kvalitet som forberedelse til den skæbnesvangre dag! Jeg synes selv, at forældrekontrolsoftware af højeste kaliber er en uvurderlig investering for enhver forælder. Og Norton tilbyder den bedste forældrekontrol, jeg nogensinde har testet.

Mit første trin, da jeg testede Norton Parental Control var at oprette en profil til mit barn. Norton tilbyder foruddefinerede indstillinger til fire forskellige aldersgrupper. Yngre børn skal have meget streng kontrol, mens ældre børn kan få lidt mere frihed.

Jeg kaldte mit barn “Barn 1”, og jeg indstillede hendes aldersgruppe til 12-14 år. Norton tilbyder også mere detaljerede tilpasningsmuligheder, hvis du vil have dem, men jeg beholdt bare standardindstillingerne.

Da jeg havde konfigureret Forældrekontrol på min computer, bad Norton mig om at installere appen “Norton Family” på mit barns enhed.

Opsætningen på den anden enhed var helt ligetil.

Ikke overraskende anmodede appen om mange enhedstilladelser. Norton forklarer på hjælpsom vis, hvorfor de har brug for alle de tilladelser:

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Norton er omhyggelig og gennemsigtig omkring deres privatlivspolitik. Norton bad mig om at give samtykke til specifikke funktioner – som f.eks. Location Supervision – på mit barns vegne, og forklarede også konsekvenserne af at acceptere det.

Da jeg så havde aktiveret Location Supervision, viste Norton mig simpelthen placeringen af Child 1’s enhed på Google Maps.

Jeg brugte også funktionen Forældrekontrol til at begrænse, hvor meget tid Barn 1 kunne bruge på sin enhed om dagen. Jeg indførte desuden en tidsgrænse, som deaktiverer visse apps efter et bestemt tidspunkt på dagen.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Her er, hvad Norton viste på Barn 1’s enhed, da jeg forsøgte at åbne en begrænset app efter tidsgrænsen:

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Det kan måske virke lidt strengt. Børn kan dog til enhver tid få adgang til “Husreglerne” hvor de kan se, på hvilken måde Forældrekontrol overvåger og begrænser deres adfærd.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Jeg kunne ikke finde en måde at slå denne “Husregler”-funktion fra på Child 1’s enhed. Efter min mening er det faktisk en god ting. Jeg synes, det er vigtigt at være åben og ærlig over for sit barn om brug af enhver form for software til forældrekontrol.

Jeg fik også en e-mail, der viste mig, hvad Child 1 havde lavet på sin enhed den uge.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Norton giver dig rigtig mange detaljer om dit barns online aktivitet. Norton Parental Control vil dog ikke hjælpe dig med at spionere på dine børns kommunikation. Der findes også software til sådan noget (såsom keylogging-softwaren, Kidlogger), men jeg foretrækker klart Nortons mere respektfulde tilgang.

Kaspersky Total Protection har også en rigtig god funktion til forældrekontrol. Jeg synes alligevel, at Nortons virker meget mere intuitiv end Kasperskys. Norton Parental Control føltes aldrig kompliceret, selvom de jo tilbyder ekstremt detaljerede tilpasningsmuligheder.

Nortons forældrekontrolfunktion er kun tilgængelig på de af planerne, der tilbyder understøttelse af flere enheder, såsom Norton 360 Deluxe eller Norton 360 Premium. Hvis du er forælder, anbefaler jeg stærkt, at du investerer i en af disse planer – denne funktion alene gør det værd at opgradere.

Besøg Norton

Sikker VPN

En VPN (som står for virtuelt privat netværk) skjuler din IP-adresse ved hjælp af en proces kaldet “tunneling”, som gør din IP-adresse (dvs. din fysiske placering) hemmelig. Samtidig bliver din forbindelse krypteret, hvilket gør det umuligt for hackere at spionere på dig, når du bruger internettet. Uanset om du prøver at undgå, at din internetudbyder neddrosler dig, om du vil beskyttes mod hackere på offentlige Wi-Fi-netværk, eller om du vil downloade følsomme filer eller omgå geobegrænsninger på streamingindhold, er en VPN et vigtigt værktøj.

Norton Secure VPN har en streng  politik for ”nul-logning”. Dette betyder, at Norton ikke registrerer din browserhistorik, når du bruger deres VPN, hvilket holder din online aktivitet helt og aldeles hemmelig. Nogle VPN-virksomheder – især de gratis – sporer din browserhistorik, men den internettrafik, der sendes via Norton Secure VPN, er altså stærkt krypteret. Det betyder, at selvom nogen skulle opsnappe din trafik, vil de ikke kunne se, hvad du laver.

En VPN giver dig også mulighed for at skjule din sande placering ved at oprette forbindelse til sikre servere over hele verden, så du kan få adgang til onlineindhold, der ellers ikke er tilgængeligt, hvor du bor. Jeg brugte for eksempel Nortons VPN til at få adgang til Netflix USA, selvom jeg bor i Storbritannien. Norton Secure VPN har servere i over 30 lande, hvilket er ret så mange. Til sammenligning har McAfees VPN servere i 22 lande, og Kaspersky’s har kun servere i 18 lande.

Endnu et plus ved Norton Secure VPN er, at den lader dig bruge ubegrænsede mængder data. Hos andre antivirusfirmaer er der datagrænser på VPN’erne – det gælder for eksempel Kaspersky (300 MB pr. dag), Bitdefender (200 MB pr. dag) og Panda (150 MB pr. dag med ubegrænset adgang på den dyreste plan).

Men det er ikke alt sammen lutter lagkage – en VPN kan nemlig godt sænke din internethastighed. Jeg kørte et par hastighedstest på Norton Secure VPN med internethastighedstesttjenesten Ookla.

Først testede jeg hastigheden på min bredbåndsforbindelse uden at have VPN’en tændt.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Min almindelige båndbredde uden en aktiv VPN-forbindelse viser altså hastigheder på 40,68 Mbps.

Så oprettede jeg forbindelse til Norton Secure VPN. Jeg valgte en server i Storbritannien – som også var min aktuelle placering – da denne sandsynligvis ville være den hurtigste virtuelle placering, selvom jeg stadig forventede, at VPN’en ville bremse min hastighed en smule.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Mine downloadhastigheder røg helt ned på til 16. 48 Mbps. Det er et ret betydeligt hastighedsfald, selvom det vil ikke vil kunne mærkes for langt de fleste online-aktiviteter – måske undtagen streaming af meget, meget høj kvalitet (f.eks. 4K HD).

Dernæst forsøgte jeg at oprette forbindelse til en server i Frankrig. Jeg forventede, at det ville blive endnu langsommere end med min UK-test, men ikke særlig meget, fordi Frankrig trods alt er ret tæt på, hvor jeg bor.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Min downloadhastighed faldt til 16,44 Mbps, hvilket næsten ikke var forskelligt fra da jeg oprettede forbindelse til serveren i Storbritannien – altså stadig en ret god hastighed.

Slutteligt forsøgte jeg at oprette forbindelse til USA. Det er langt væk hjemmefra, men en god placering til at få adgang til de nyeste film og serier.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Forbindelsen via USA gav mig en downloadhastighed på kun 2,40 Mbps. Av for den! Altså det er fint nok til almindelig browsing, men det er ikke engang godt nok til Standard Definition-video. Min uploadhastighed var (underligt nok) meget højere med 5,45 Mbps.

Min egen VPN-udbyder, Dashlane (som også er en adgangskodeadministrator), kan klare det betydeligt bedre med downloadhastigheder på 23,98 Mbps, når jeg opretter forbindelse til en britisk server, 25,09 Mbps, med forbindelse via Frankrig, og 21,86 Mbps, når jeg opretter forbindelse via USA.

Nortons VPN er altså skuffende langsom. Kasperskys VPN er en del hurtigere (de bruger den velkendte VPN-udbyder Hotspot Shield), og det samme gælder TotalAV’s (som bruger Windscribe). Men der er omvendt ulemper ved disse andre mærker – Kasperskys VPN har strenge datalofter, og TotalAVs VPN koster ekstra.

Men på trods af de ringe hastigheder vil Nortons VPN altså tjene de fleste brugere godt. Privatlivspolitikken om “nul-logning” og det ubegrænsede dataforbrug er betydelige fordele sammenlignet med mange konkurrenter. Det er også nemt at bruge og er automatisk inkluderet i alle planer. Så medmindre du specifikt vil bruge VPN’en til at streame ultra-HD-video fra en server i USA, vil du nok opdage, at den passer fint til dine behov.

Besøg Norton

Adgangskodeadministrator

Norton Password Manager giver dig mulighed for:

  • At gemme brugernavne, adgangskoder, tekstnotater, kontaktoplysninger og betalingskortoplysninger ved hjælp af sikker 256-bit AES-kryptering.
  • At evaluere styrken af dine eksisterende adgangskoder.
  • At generere stærke nye adgangskoder.
  • Automatisk at skifte adgangskoder på over 60 websteder, herunder Facebook, Amazon og eBay.
  • At autoudfylde loginoplysninger, adresser og betalingsoplysninger, når du surfer på nettet.

Norton Password Manager fungerer som en webapp i din browser. Jeg testede det på både Microsoft Edge og Google Chrome. Bemærk, at jeg har testet rigtig mange adgangskodeadministratorer, så mine standarder er nok ret høje.

Efter installationen af Password Manager-browserudvidelsen hjalp Norton mig med at oprette min Password-boks. Det første trin i denne proces er at oprette en boksadgangskode, og Norton fortæller dig straks, hvor stærk din valgte adgangskode er.

Da jeg havde oprettet min boksadgangskode, førte Norton mig videre til min nye adgangskodeboks.

Deres Password Vault har en klar og strømlinet grænseflade. “Safety Dashboard”-værktøjet giver dig en samlet score til at vise styrken på dine adgangskoder. Udover loginoplysninger kan du også gemme betalingsoplysninger, adresser og noter i din Password Vault.

Norton Password Manager har også en “Autochange Password”-funktion. Den kan automatisk ændre din adgangskode på en lang række websteder med et enkelt klik. Funktionen fungerer med over 60 websteder, herunder Facebook, Amazon og eBay.

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Funktioner som Nortons Autochange Password er virkelig sjældne, også blandt de bedste adgangskodeadministratorer på markedet. Det er seriøst imponerende, at Norton Password Manager inkluderer sådan en funktion.

Så vidt jeg ved, er det kun Dashlane og LastPass, der tilbyder en lignende funktion. Dashlanes version er mere veludviklet og fungerer på over 300 hjemmesider. LastPass’ version fungerer dog kun på 50 tjeneester – det vil sige færre end Norton Password Manager.

Ligesom de fleste adgangskodeadministratorer registrerer Norton Password Manager automatisk nye brugernavne og adgangskodefelter, når du surfer på nettet.

Jeg fandt ud af, at Norton ikke udfyldte mine adgangskoder lige med det samme. Jeg skulle først klikke på ikonet, der vises inde i adgangskodefeltet. Norton forklarer, at det er en sikkerhedsforanstaltning. Og det virker egentlig også fornuftigt – jeg vil jo ikke have, at mine adgangskoder automatisk sendes til sider, før jeg har bekræftet det.

Hver gang jeg indtastede en adgangskode, der endnu ikke var gemt i min adgangskodeboks, tilbød Norton automatisk at gemme den:

Norton 360 sikkerhedsfunktioner

Norton kan også auto-udfylde adresser og betalingsoplysninger, som du har gemt i din adgangskodeboks. Jeg havde lidt problemer med denne funktion i starten, men jeg fik den til sidst til at fungere.

Norton giver dig også en adgangskodegenerator til oprettelse af stærke adgangskoder. Den tilbyder et godt tilpasningsniveau – du kan oprette en adgangskode med op til 64 tegn, herunder en hvilken som helst kombination af store og små bogstaver, tal og symboler.

Norton Password Manager er alt i alt virkelig imponerende. De er dog ikke helt oppe på linje med de allerbedste adgangskodeadministratorer. Dashlane tilbyder for eksempel også sikker adgangskodedeling, nødadgang og en række 2-faktor-godkendelsesindstillinger med alle planer.

Men hvis du er ny til adgangskodeadministratorer, er Norton Password Manager absolut værd at prøve. Det er en fantastisk ekstrafunktion på alle Norton 360-planer og helt uden begrænsninger. Norton klarer sig også sindssygt godt sammenlignet med Kasperskys adgangskodeadministrator, som kun giver dig mulighed for at gemme 15 adgangskoder – medmindre du selvfølgelig betaler for Kasperskys dyreste plan.

Besøg Norton

Norton 360 planer og priser

Når det kommer til planer og priser, gør Norton det lidt anderledes end de fleste andre antivirustjenester.

Norton tilbyder nemlig tre planer, men stort set alle funktioner er tilgængelige på dem alle. De to dyrere planer tilbyder dog flere licenser, mere Cloud Storage-plads og adgang til funktionen Forældrekontrol.

Denne prisstruktur betyder, at alle Norton-kunder får adgang til alt det bedste, Norton har at tilbyde, og der er ingen irriterende forsøg på ekstrasal, som du får hos visse andre mærker såsom AVG. Der er ingen gratis version, men alle Nortons 360-planer inkluderer en 60-dages returret.

Nortons prisstruktur er langt bedre end TotalAV’s, som nægter dig adgang til vigtige funktioner, selv på deres dyreste planer. Eller Pandas, som ikke engang beskytter sine lavere betalende kunder mod ransomware. Jeg synes uden tvivl, at Norton har det bedste fokus og værdisæt.

Bemærk forresten, at denne anmeldelse handler om Nortons internationale produktserie. Der gælder nogle lidt andre forhold for amerikanske kunder. For amerikanske kunder er alle kernefunktionerne de samme. Som en ekstra bonus inkluderer visse amerikanske planer også Nortons produkt til beskyttelse af identitetstyveri – Norton LifeLock. Der er også et par mindre forskelle omkring antallet af licenser og mængden af Cloud Storage-plads, men bortset fra det er det dybest set identisk.

Besøg Norton

Basisplan: Norton 360 Standard

Norton 360 Standard tilbyder følgende funktioner (til PC, Mac, smartphone eller tablet):

  • 1 enhed
  • Beskyttelse mod alle typer malware, inklusive vira, spyware og ransomware. Inkluderer tilpassede scanninger og realtidsbeskyttelse
  • PC Cloud Backup (10 GB)
  • Sikker VPN
  • Norton Password Manager
  • Norton Smart Firewall til pc og Mac
  • 100% Virusbeskyttelsesløfte
  • SafeCam til pc – forhindrer uautoriseret adgang til dit webcam

Her er tale om en komplet internetsikkerhedspakke. Det er nok det mest generøse antivirusprodukt i de billige rækker, i hvert fald af hvad jeg ved af. De fleste antivirusudbydere tilbyder kun deres lavest betalende kunder grundlæggende malware-beskyttelse, men Nortons basisplan indeholder mange værdifulde ekstrafunktioner.

Hvis du kun har én computer, og du ikke har børn, kan du spare nogle skejser ved at vælge denne plan. Med kun 1 licens ville du dog ikke få adgang til den ellers fremragende Norton Mobile Security-app – medmindre du selvfølgelig bruger din ene licens på din mobilenhed, men i så fald ville det være billigere bare at købe Mobile Security-licensen for sig selv (eller opgradere til Deluxe-planen).

Prøv Norton 360 Standard nu

Bedste værdi: Norton 360 Deluxe

Norton 360 Deluxe tilbyder alle de samme funktioner som Norton 360 Standard, plus:

  • 5 licenser (i alt)
  • 50 GB lagerplads (i alt) med Cloud Backup-funktionen
  • Adgang til Forældrekontrol-funktionen

Eftersom Nortons basispakke er så god, virker det måske ikke som særlig mange ekstra funktioner.

Det er dog en virkelig betydelig værdistigning – 5 gange flere licenser, 5 gange mere lagerplads og adgang den uden tvivl bedste forældrekontrolsoftware på markedet. Du kan også bruge en eller flere af dine licenser til at installere Norton Mobile Security.

Forældre med små familier bør helt sikkert vælge Norton 360 Deluxe, omend bare for at få adgang til forældrekontrolfunktionen og understøttelse af flere enheder.

Prøv Norton 360 Deluxe nu

Mest avanceret: Norton 360 Premium

Norton 360 Premium tilbyder alle de samme funktioner som Norton 360 Standard og Deluxe, plus:

  • 10 licenser (i alt)
  • 75 GB lagerplads (i alt) med Cloud Backup-funktionen

Norton 360 Premium er den bedste plan, hvis du har en stor familie. Hvis der for eksempel er 2 forældre og 3 børn i din husstand, kan hver af jer beskytte op til 2 enheder.

Prøv Norton 360 Premium nu

Norton 360 brugervenlighed

Det er faktisk svært at tro, at Norton engang havde ry for at være langsom og kompliceret. Det er bestemt ikke længere tilfældet. Norton har tvært imod brugt de sidste mange år på at udvikle en af de mest brugervenlige og effektive antivirusprogrammer overhovedet.

Installation af softwaren tager kun et par minutter, og derefter giver Norton dig en guidet tur, der hjælper dig med at få alting klappet og klart.

Endnu en fordel ved Norton er, at de tilbyder 2 grænseflader – “My Norton” og “Classic”. Det er formodentlig for at holde de helt gamle kunder, der er vant til den gamle grænseflade, glade, men det er rart at have begge muligheder.

Norton 360 brugervenlighed

Sådan ser Nortons “Classic” brugerflade ud:

Norton 360 brugervenlighed

Hvis du vil have mest muligt ud af softwaren, tilbyder Norton et hav af tilpasningsmuligheder. Du kan blandt andet ekskludere bestemte mapper eller filtyper fra scanninger for at spare tid. Du kan også planlægge automatiserede opgaver, såsom at rydde din browserhistorik eller sikkerhedskopiere dine filer.

Men selvom det er rart at have alle disse muligheder, behøver de fleste nu ikke at bekymre sig om dem. Norton kan sagtens tage sig af disse ting for dig, og de holder alting helt strømlinet som standard.

Norton 360 brugervenlighed

Min eneste lille påklagelighed over Nortons brugergrænseflade er, at der ikke er nogen desktop-applikationer til for Norton Password Manager – kun en browserbaseret webapp. Men det vil altså slet ikke genere de fleste mennesker.

Samlet set er Norton hurtig, enkel og brugervenlig. Du skal nok blive glad og tilfreds, uanset om du er komplet nybegynder til antivirusprogrammer eller en garvet cybersikkerhedsnørd.

Besøg Norton

Norton 360 Mobilapp

Norton Mobile Security kommer med alle 360-planer. Men hvis du vælger Norton 360 Standard, får du dog kun 1 licens, en den vil du sandsynligvis bruge på en stationær eller bærbar computer.

Norton reklamerer for en “gratis” version af Norton Mobile Security, som næsten vandt førstepladsen på min liste over de bedste gratis antivirus-apps til Android – indtil det viste sig faktisk bare at være en gratis prøveperiode! Det er sådan, at du kan downloade den “gratis” version, og efter din 30-dages prøveperiode vil den som standard opgraderes til premiumversionen, og du vil blive bedt om at betale for at fortsætte med at bruge den. Hvis du omvendt bruger en af 360-planerne, har du allerede direkte adgang til premiumversionen.

Norton Mobile Security indeholder følgende funktioner:

  • Malwarescanning og beskyttelse af malware i realtid (kun Android)
  • Wi-Fi-scanning
  • Webbeskyttelse
  • Sikker søgning
  • App Advisor – tjekker apps for problemer med privatliv og batteribrug

Følgende funktioner er også tilgængelige på mobil, men som separate apps:

  • Norton Password Manager
  • Norton Forældrekontrol
  • Norton Secure VPN

Jeg testede Norton Mobile Security på en Galaxy S10e, der kører Android 9.

Det allerførste, jeg bemærkede, var, at Norton Mobile Security har en super rendyrket grænseflade. Den viser de funktioner, der er tilgængelige i selve appen, og den viser også de funktioner, der er tilgængelige via en separat app.

Norton 360 Mobilapp

Norton Mobile Security opsnappede uden problemer min testvirus – både i realtid og under en malware-scanning. App Adviser-funktionen genkendte også min antivirus-test-app som malware og forsøgte at advare mig om ikke at installere eller bruge den.

Norton 360 Mobilapp

Andre mobile antivirus-apps har ikke været lige så effektive – for eksempel registrerede TotalAVs realtidsbeskyttelse ikke denne testvirus (selvom malware-scanningen gjorde det).

Når du åbner et link uden for din browser (for eksempel via din e-mail-app), tjekker Link Guard-funktionen, om destinationswebstedet er sikkert. På den måde er du beskyttet mod phishing-svindel og ondsindede websteder.

Der er også en Wi-Fi-sikkerhedsfunktion, der scanner Wi-Fi-netværk for at tjekke, at de er sikre.

Nortons mobilapp havde tidligere også tyverisikringsværktøjer, men de er der ikke længere. Hvis du vil have en app med fantastiske tyverisikringsværktøjer, anbefaler jeg McAfee Mobile Security, som havnede på førstepladsen på min liste over de bedste antivirus-apps til iOS.

Det eneste andet problem med Norton Mobile Security er, at du skal downloade separate apps for at få adgang til deres adgangskodemanager, forældrekontrol og sikre VPN. Det er dog ikke et stort problem, for du kan nemt få adgang til alle dine Norton-apps via hovedmenuen.

Norton Mobile Security er den hurtigste, mest brugervenlige og mest funktionsrige Android-antivirus-app, jeg har testet. Når det er sagt, er det irriterende, at de har fjernet tyverisikringsfunktioner, og iOS-brugere får et lidt dårligere produkt uden realtidsbeskyttelse (hvilket dog ikke er nødvendigt på iOS). På begge enheder er mobilappen oveni hatten dog en god grund til at opgradere til enten Norton 360 Deluxe eller 360 Premium.

Besøg Norton

Norton 360 kundeservice

Norton tilbyder support via:

  • Telefonisk (tilgængelig 24/7)
  • Live chat
  • FAQ
  • Fællesskabets supportforum

Nortons ofte stillede spørgsmål er omfattende og velorganiserede. Men som det gælder for alle de gode gamle spillere, skal Norton tage højde for, at nogle brugere anvender forældede produkter og versioner, og derfor kan det nogle gange blive forvirrende, når der er mange så spørgsmål at gennemse.

Det underlige er, at Norton ikke ser ud til at tilbyde en e-mail-supportmulighed.

Men okay – e-mail er egentlig ikke et godt format til kundesupport. At løse et teknisk problem kan kræve ret så tæt samarbejde mellem kunden og agenten. Jeg kan dog alligevel godt lide at have muligheden for at sende en e-mail.

Da jeg testede supporten gennem live chat, fik jeg øjeblikkeligt forbindelse til en agent, som var ekstremt hjælpsom. Han tilbød at bruge fjernadgang til min computer for at løse mit problem. Jeg afviste, og så talte han mig i stedet igennem mit problem trin for trin:

Norton 360 kundeservice

Jeg ringede også til Nortons hotline et par gange. Første gang ventede jeg næsten i kø i en time. Anden gang kom jeg omvendt igennem på få minutter. Ved begge lejligheder var Nortons supportagenter hjælpsomme og høflige, og de besvarede mine spørgsmål uden problemer.

Samlet set er det altså virkelig rart at have adgang til live chat og telefonisk support 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Jeg kender ikke mange andre antivirusfirmaer, der tilbyder dette tilgængelighedsniveau. Nortons ofte stillede spørgsmål er også rigtig gode. Jeg kunne virkelig godt ønske mig e-mail-support som mulighed, men med så mange andre gode supportkanaler, vil det ikke være et problem for de fleste brugere.

Besøg Norton

Er Norton 360 det bedste antivirusprodukt overhovedet?

Efter at have testet mere end 70 cybersikkerhedsprodukter kan jeg med sikkerhed sige, at dette med allerhøjeste sandsynlighed er den bedste overordnede antivirussoftware, der findes. Nortons “360-grader” punchline giver faktisk rigtig god mening – for tjenesten gør virkelig alt, jeg nogensinde kunne forvente af en antivirus. Under mine tests beskyttede tjenesten mine enheder mod stort set alle typer cybersikkerhedstrusler, jeg kastede efter den, og også på alle de tre planer.

Hvis du allerede har en VPN, en adgangskodeadministrator, forældrekontrol og masser af cloud-lagerplads og du kun har brug for antivirusbeskyttelse – så kan du måske overveje Kasperskys basisplan, Kaspersky AntiVirus, eller kaste et blik på Cylance.

Selvom det er et fantastisk produkt, som det er, håber jeg på, at Norton vil fortsætte med at forbedre sin software. Secure VPN er for eksempel privat og brugervenlig, men den er også ret langsom. Og Password Manager er rigtig god, men kunne god bruge flere 2-faktor-godkendelsesmuligheder for at konkurrere med de mest avancerede adgangskodeadministratorsoftwares.

Men ud over disse mindre kritikpunkter, er jeg sikker i min sag, når jeg siger, at Norton 360 er den bedste samlede antivirussoftware i verden. De har de mest imponerende enhedssikkerheds-, cloud-backup- og forældrekontrolfunktioner, jeg nogensinde har brugt, og de giver 100% beskyttelse mod alle typer malware.

Samlet set er Norton 360 altså en kraftfuld, effektiv alt-i-en cybersikkerhedspakke – den bedste online beskyttelse, man kan købe for penge.

Besøg Norton


🤔 Findes der en gratis versino af Norton antivirus?

Der findes nogle gratis Norton-cybersikkerhedsværktøjer til pc-brugere (desværre er der ingen gratis værktøjer til Mac-brugere). Disse inkluderer en virusscanner og en adgangskodeadministrator. Der er dog ingen gratis versioner af deres mest populære produkter, herunder Norton 360.

De gratis værktøjer, som Norton tilbyder, er uden tvivl nyttige, men de sikrer på ingen måde din enhed fuldt ud – og efterlader dig altså sårbar over for mange forskellige cybersikkerhedstrusler. Du skal bruge en af premium-planerne, hvis du vil sikre dine enheder.

🤔 Er LifeLock inkluderet med Norton software?

Nortons værktøj til beskyttelse mod identitetstyveri, LifeLock, er kun inkluderet med nogle af Norton 360-pakkerne og udelukkende i USA.

Bemærk, at LifeLock altså ikke er inkluderet i Norton 360 Standard eller Norton 360 Deluxe – derimod kun i pakker, der udtrykkeligt angiver, at LifeLock er inkluderet.

🤔 Er Norton kompatibelt med mit system?

Norton fås til Windows-, Mac-, iOS- og Android-brugere.

Windows-brugere skal have Windows XP (32-bit) Home/Professional med Service Pack 3 eller derover installeret på deres pc. Mac-brugere skal bruge OS X 10.7.5 (Lion) eller nyere.

Android-brugere skal have Android 4.1 (Jelly Bean) eller nyere. For at bruge Android-appen Norton Family Premier behøver Android-brugere kun at have Android version 4.0 installeret.

iOS-brugere skal have iOS 8 eller nyere installeret på deres Apple-enheder.

🤔️ Kan Norton scanne eksterne hard drives for virus?

Nortons antivirussoftware scanner også eksterne harddiske efter vira og andre malware-trusler under Full System Scan. Bare sørg for, at din eksterne harddisk er forbundet til din pc eller Mac, før du kører Full System Scan.

Du kan deaktivere den eksterne harddiskscanning ved at oprette en brugerdefineret scanning.

🤔 Hvor længe tager en komplet systemscanning?

Det afhænger fuldstændig af antallet af filer i dit system. I gennemsnit kan virusscanninger tage lige over en time at gennemføre. Men hvis du har en stor mængde data på dit system, tager scanningen selvfølgelig længere tid.

Heldigvis har Nortons udviklere designet softwaren til at gøre efterfølgende scanninger meget hurtigere – det gør den ved at springe over tidligere scannede filer og kun fokusere på nyere eller nyligt ændrede filer.

Besøg Norton

Norton Produkter & Prissætning

Kort Sagt

Norton 360 er den bedste antivirussoftware, jeg nogensinde har brugt. Alle deres planer giver dig komplet beskyttelse mod en bred vifte af onlinetrusler. Lige fra den kraftfulde SONAR-antivirusmotor til den førende forældrekontrol-funktion tilbyder Norton en noget nær perfekt cybersikkerhedspakke til alle typer kunder.

Om Forfatteren

Scott Jackson
Scott Jackson
Researcher inden for internetsikkerhed

Om Forfatteren

Scott Jackson er reacher inden for internetsikkerhed og har arbejdet som IT-konsulent hos mere end et dusin Fortune 500-virksomheder i løbet af de sidste 20 år. Han bruger sin tid på at undersøge hackingstendenser og hjælpe med at sikre, at folk kan begå sig sikkert på Internettet.

Tjek top 3 alternative antivirusser

Norton Brugeranmeldelser

168 122
Baseret på 290 anmeldelser på 27 sprog 6.6
Sprog
Vores brugeres tillid er vores #1 prioritet! Antivirus virksomheder vil ikke være i stand til at betale for at ændre eller slette anmeldelser.
Albert Lykking
Albert Lykking
Danmark
1.0
abonnements fejl
Windows Bruger
- Norton har uden min accept forlænget års-abonnement og opkrævet 684 kr. Jeg har siden 20. april bedt om at få beløbet retur, og Norton har sagt OK til dette. Men hidtil uden resultat. Det er udtryk for dårlig service.
John
John
Danmark
1.0
Norton er Bloat ware
Windows Bruger
Det er irriterende at Norton er installeret som Bloatware når man køber en pc.
Hvis Norton er så godt, burde det jo sælge sig selv, istedet for at man påtvinger forbrugerne det.

Heldigvis kan det fjernes, selvom det er besværligt.
Miki Denni Riis Wulf
Miki Denni Riis Wulf
Danmark
1.0
Dynamisk Firewall slår fra i Norton.
Windows Bruger
dynamisk firewall slår fra i norton når min pc genstarter, Så jeg må afinstallere Norton og Geninstallere Norton så virker den igen, indtil næstegang den genstarter, så må jeg gøre det samme igen.... Det meget irriterende..... Jeg har lige fornyet mit Norton..... Og mit system er Win 10......
Larry
Larry
10.0
Norton er det bedste
Windows Bruger
Norton er det bedste der er i moderne antivirus og antispam programmer.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Mike
Mike
Schweiz
10.0
Jeg er meget tilfreds med denne anti-virus
Windows Bruger
Jeg er meget tilfreds med denne anti-virus. Det giver god beskyttelse på alle typer enheder (PC/tablet/smartphone). Forholdet mellem pris og kvalitet er meget godt, især da der regelmæssigt er kampagner. Hjemmesiden er overskuelig og let at navigere. Jeg anbefaler det stærkt.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Chris
Chris
USA
10.0
Jeg anbefaler det
Windows Bruger
Det er fremragende til enhver pc, fordi det fjerner alle de filer, der er gemt og sænker computerens hastighed. Jeg anbefaler det.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Christian
Christian
4.0
Ikke så god som du tror
Windows Bruger
Desværre fjerner denne antivirus ikke alle risici.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Michael
Michael
Indien
9.0
Pas på automatiske afgifter
Windows Bruger
Jeg valgte Norton for sin kvalitet og effektivitet. Det har god værdi for pengene for det første år, men vær opmærksom på, at dit abonnement fornyes automatisk det andet år. Når det er sagt, hvis du vil annullere fornyelsen kan du det. Ellers er dette et meget god anti-virus pogram.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Carlos
Carlos
USA
10.0
Højt anbefalet
Windows Bruger
Norton er et glimrende antivirusprogram. Det er et komplet program, som hjælper med at beskytte min pc fra farer.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere

Skriv en anmeldelse af Norton

0.0/ 10.0

Indtast venligst din email-adresse for at indsende din anmeldelse

Gennemsigtighed og tillid - Vi er stolte af at være det eneste sted, hvor brugere frit kan dele deres anmeldelser om ethvert antivirusprogram med andre medlemmer af fællesskabet. Når du besøger en hjemmeside for en antivirus, som vi linker til, får vi nogle gange affilierede provisioner, der understøtter vores arbejde. Læs mere om, hvordan vi arbejder her.