Anmeldelse af McAfee Total Protection Antivirus i 2020 - Virker det som det skal?

Sophie Anderson
Sophie Anderson
Udgivet d.: 14/07/2020

Detaljeret Ekspertanmeldelse

McAfee er et velkendt navn i antivirussamfundet, men det er mest kendt for at være et antivirusprogram der ikke skiller sig meget ud fra sine konkurrenter. Dog har virksomheden i løbet af de sidste par år adskilt sig fra Intel, lavet om på designet på deres brugerflade, og er blevet et af de stærkeste antivirusprogrammer på markedet, på niveau med andre store firmaer som Norton og Kaspersky. Jeg har brugt mange timer på at teste den nyeste version af McAfee Total Protection. I starten kunne jeg bedst lide den flotte brugerflade, og ekstrafunktionerne som Web Boost og deres sikre browserudvidelse WebAdvisor. Efter at have prøvet alle Total Protections sikkerhed og ydelse, er min overordnede konklusion at:

  • McAfee er et godt program, men ikke helt perfekt.

Den er fyldt med mange sikkerhedsfunktioner og ekstratilføjelser. Den er effektiv til at stoppe de fleste zero-day-angreb og udbredte vira. Derudover får man en god værdi for pengene ved at købe deres Household-abonnement til 10 enheder. Du får alle de nødvendige funktioner som der er i et antivirusprogram, som realtidsbeskyttelse og en firewall. Derudover, får du nogle ekstra funktioner som et optimeringsværktøj og en adgangskodeadministrator. Men brugervenligheden har bestemt brug for en opgradering, og jeg synes at WebAdvisor og optimeringsværktøjerne var ret undervældende og skuffende.

McAfees sikkerhedsfunktioner

McAfee Total Protection beskytter dig mod angreb fra vira, malware, spyware, og ransomware, men den holder dig også beskyttet mod mistænkelige og farlige hjemmesider. Total Protection fandt og stoppede 99% af alle zero-day-angreb i vores test. Dette er på niveau med nogle af de bedste antivirusprogrammer, som Avast og Bitdefender. Da jeg testede Total Protection mod nogle andre typer malware, fungerede den helt perfekt og scorede 100%. Selvom McAfees score er meget bedre nu end før i tiden, så opnår Norton 360 overordnet set stadig en bedre score. Men Total Protection giver stadig sine brugere en bred vifte af funktioner, fra sikker browsing til permanent sletning af filer og mere:

  • Optimering af din computers ydeevne.
  • Krypteret opbevaring af filer (128-bit kryptering).
  • Sikkerhed på dit hjemmenetværk (firewall).
  • Adgangskodeadministrator.
  • Kompatibilitet med flere enheder.

Mange af disse funktioner, som f.eks. adgangskodeadministratoren, browserudvidelsen og optimeringsværktøjerne er ikke så specielle. Du kan finde de fleste af disse funktioner hos andre antivirusprogrammer som TotalAV. Men hvis du vil have et antivirusprogram der kan lidt af hvert, og kan fås til en fornuftig pris — billigere end mange andre betalte antivirusprogrammer som BullGuard og AVGså er McAfee et godt valg.

Besøg McAfee

Virusscanning

McAfee Total Protection tilbyder to typer af virusscanninger:

  • Hurtig scanning
  • Fuld scanning

Da jeg lavede en hurtig scanning på min gamle computer, tog det 20 minutter og den scannede over 12.000 af mine filer. For at være ærlig, så synes jeg at 20 minutter er lang tid for en “hurtig scanning” Jeg prøvede det med min nyere computer, og der blev scannet lidt under 6.000 filer på 5 minutter. Det er et meget bedre resultat, selvom det kun var med halvdelen af filerne. McAfees sikkerhedsfunktioner Ligesom med den hurtige scanning, så lavede jeg den fulde scanning på to forskellige computere. Det tog næsten 20 timer for min gamle computer at færdiggøre scanningen, hvilket jeg synes er meget langt tid. På min nye computer, tog den fulde scanning kun en time. Selvom at det lyder meget mere fornuftigt, så er det stadig meget langsommere end andre virusscannere, som Bitdefender og Avira. McAfees sikkerhedsfunktioner Noget som jeg lærte hurtigt da jeg brugte McAfee var, at programmet giver dig alle de vigtigste oplysninger i popup-vinduer. Hvis du eksempelvis gerne vil vide hvilke filer der bliver scannet, eller hvis du vil se hvilke filer der er blev markeret som mistænkelige, får du alle disse oplysninger i et popup-vindue. Det er ikke et kæmpe problem, men jeg synes det var lidt irriterende. Du kan også se nogle oplysninger i det lille notifikationsvindue i McAfees hovedmenu. Jeg ville personligt hellere have at disse oplysninger bliver vist på selve menuen, i stedet for at være i små bokse eller vinduer, men det er ikke et stort problem. McAfees sikkerhedsfunktioner Når din scanning er færdig, kan du se hvor mange filer der blev scannet, eventuelle problemer der blev fundet, og hvilke inficerede filer der er blevet fjernet. Jeg fik ikke muligheden for at tjekke hvilke filer der var inficerede, eller sætte dem i karantæne. Total Protection fjernede dem bare. Hvis du ikke har tænkt dig at undersøge mistænkelige filer, vil det være fint for dig. Men hvis du gerne vil have mere kontrol, så giver andre programmer som Malwarebytes dig muligheden for at slette filer, ignorere dem eller putte dem i karantæne. Du kan også se den fulde rapport over dine scanninger ved at bruge funktionen “Security Report”. Overordnet set, så fungerer hurtige scanninger og fulde scanninger som de skal, men jeg synes at virusscanningen er ret langsom, sammenlignet med andre antivirusprogrammer som TotalAV og Norton. Jeg ville også personligt hellere have at oplysningerne om scanningen er indbygget i menuen, så man kan se dem mens scanningen er i gang, men jeg indser at de fleste mennesker nok er lidt ligeglade med dette. Jeg vil også gerne have at man kan vælge om man vil slette inficerede filer efter scanningen, eller om man vil sætte dem i karantæne, i stedet for at de bare automatisk bliver slettet. Men igen, så er det sandsynligvis ikke et problem for de fleste mennesker.

Besøg McAfee

Sårbarhedsscanner — hold programmer opdaterede

Forældet software er en kæmpe sikkerhedsrisiko, så “Sårbarhedsscanneren” er en meget god funktion i Total Protection-pakken. Det er en sårbarhedsscanner, som søgte efter alle de forældede programmer og software på min computer. McAfee laver automatisk sårbarhedsscanningen på en bestemt dato, eller du kan oprette en tidsplan og vælge at lave scanningen hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden. For mig tog det mindre end 10 minutter før scanningen var færdig. Derefter, viste den mig hvor mange opdateringer der var fundet, efterfulgt af en vurdering af hvor vigtigt det er at holde det program opdateret. I mit tilfælde, havde min Adobe Reader brug for en “kritisk” opdatering, fordi McAfee havde vurderet at sårbarhedsniveauet for programmet var “højt”. McAfees sikkerhedsfunktioner Mit eneste problem er, at den ikke hedder “Vulnerability Scanner” i Total Protection-panelet. Den er markeret med “Update my apps”. Det er ikke et stort problem, men det kan føre til forvirring. Hvis du leder efter en “Vulnerability Scanner, så finder du den ikke. McAfees sikkerhedsfunktioner Overordnet set, så er det en ret god funktion. Hvis du nogensinde glemmer at opdatere gamle applikationer, så vil sårbarhedsscanneren finde dem og opdatere dem for dig.

Besøg McAfee

QuickClean — slet unødvendige filer

QuickClean fjernede alle uønskede midlertidige filer og cookies fra min browser. Før jeg klikkede på Clean, valgte jeg hvilke systemfiler der skulle tjekkes og hvilke der ikke skulle tjekkes. Dette omfattede cookies og filer i de browsere jeg har installeret, samt filer i min e-mail. Da scanningen var i gang, kunne jeg “skjule” scanningen, og få den til at spørge mig om tilladelse før den fjernede nogle filer. Jeg havde også muligheden for at sætte den til at slette alle filer med det samme, men det ville jeg ikke have. Der er ikke meget at sige om denne funktion. Den fungerer som den skal. På under et minut, havde den frigjort 4,4 GB plads på min computer. Denne gang fik jeg ret mange detaljer. McAfee fortalte mig hvor filerne var blev fjernet, hvor mange der blev fjernet, og hvilke filer der ikke blev fjernet. McAfees sikkerhedsfunktioner Ligesom Vulnerability Scanner, kan QuickClean også planlægges. Og igen, irriterende nok, så hedder den ikke “QuickClean” i Total Protections betjeningspanel. Den hedder “Remove cookies and trackers”

Besøg McAfee

App Boost og McAfee Web Boost — Hold dine apps og browsere hurtige

Under fanen PC Performance, tilbyder McAfee to værktøjer der forbedrer computerens ydeevne:

  • App Boost
  • McAfee Web Boost

Når den er slået til, identificerer App Boost de applikationer der kan boostes og gør dem lidt hurtigere. Den er lavet til at hjælpe applikationer med at indlæse eller arbejde hurtigere. McAfees Web Boost forhindrer videoer i at starte automatisk i din browser, hvilket kan gøre din browser hurtigere og spare på dit batteri. Naturligvis forbedrer ingen af disse funktioner din sikkerhed, og det er ikke sikkert at det gør nogen forskel på dine applikationer eller din batterilevetid. Jeg mærkede ikke nogen betydelig forskel på min computer efter at have brugt App Boost og Web Boost. For eksempel blev Firefox “boostet 99 gange” i løbet af 48 timer, men jeg mærkede ingen forskel på min browsing. Derudover virker funktionen App Boost kun på Windows 10, men som sagt, går ældre versioner af Windows ikke glip af noget. McAfees sikkerhedsfunktioner Det skader ikke at slå disse funktioner til (som standard er de slået fra), men du skal ikke forvente en stor ændring i ydeevnen.

Besøg McAfee

Adgangskodeadministrator (True Key)

McAfee har slået sig sammen med True Key for at give os en adgangskodeadministrator med hvert Total Protection-abonnement. True Key kan bruges på pc, Mac-, iOS- og Android-enheder. For at aktivere dit True Key-abonnement, skal du gå til fanen My Privacy og klikke på “Manage passwords”. McAfees sikkerhedsfunktioner Derefter kommer du frem til en informationsside for True Key, hvor du kan konfigurere din konto og oprette dit Master Password – adgangskoden, der giver dig adgang til din True Key-konto. Du kan logge på via dit Master Password og en multi-faktorgodkendelse som en godkendelsesapp eller fingeraftryksscanning (kun på iOS- og Android-enheder). True Key-browserudvidelsen kan fås til Chrome, Firefox, Safari, Microsoft Edge og Internet Explorer. Den har flere funktioner, blandt andet:

  • Automatisk udfyldning
  • Generering af adgangskoder.
  • Digital pung
  • Sikre noter

Den kan synkroniseres på tværs af enheder, gemmer dine adgangskoder lokalt, og bruger den “stærkeste kryptering der findes” — hvilket er en standard AES 256-bit kryptering. Det er helt sikkert en stærk kryptering, og er standard med de fleste adgangskodeadministratorer, som eksempelvis Dashlane, Keeper, og 1Password. True Key er enkel og let at bruge. På betjeningspanelet kan du nemt se, hvilke loginoplysninger du har tilføjet. McAfees sikkerhedsfunktioner I modsætning til mange andre adgangskodeadministratorer, giver True Key dig mulighed for at ændre din masteradgangskode så mange gange du vil. Hvis du ikke kan lide din masteradgangskode, kan du ændre det når du er logget ind. Og du kan tilføje en anden e-mailadresse og en anden enhed for at beskytte din konto. En ret irriterende ting ved McAfees True Key adgangskodeadministrator, er at den er begrænset til at du kan logge ind 15 gange før du skal betale for en opgradering. Selvom den er “inkluderet” i Total Protection -abonnementet, kan du ikke logge ind mere end 15 gange. Det er uacceptabelt! Selv Dashlane Free lader dig logge ind 50 gange. Og NordPass lader dig logge ind så mange gange du vil på deres gratis abonnement (kun til en enhed) Dette er et ret dårligt valg fra McAfee og True Key. McAfees sikkerhedsfunktioner Overordnet set, så er det en simpel adgangskodeadministrator som ikke har nogle specielle funktioner der får den til at skille sig ud, men siden du får den sammen med McAfees Total Protection-abonnement, kan det betale sig at bruge den hvis du ikke allerede har en adgangskodeadministrator. Men jeg ville ikke downloade Total Protection-abonnementet kun for at bruge den. Og jeg vil bestemt ikke betale for en premium True Key-konto efter at have logget ind bare 15 gange. Hvis du vil have et antivirusprogram med en god adgangskodeadministrator, så giver Norton 360 dig en meget bedre værdi for pengene. Men det er bedst at bruge en adgangskodeadministrator der ikke er en del af en pakkeløsning, som eksempelvis Dashlane eller 1Password.

Besøg McAfee

McAfee WebAdvisor

McAfee WebAdvisor hjælper dig med at undgå ondsindede hjemmesider, og advarer dig før du downloader farlige filer. Men jeg havde nogle problemer med den. Det første problem er at den kun virker med Windows. Når du er på Total Protection-betjeningspanelet, kan du klikke på knappen “Protect me on the web”. Det bringer dig til en side der forklarer hvad WebAdvisor er. Jeg forstår ikke helt hvorfor den skal tage dig ud af betjeningspanelet for at forklare dig det… men okay. Det jeg i virkeligheden har et problem med, er den side jeg blev bragt til. Der er ikke nogen knap for at downloade WebAdvisors browserudvidelse. Download-linket er på en helt anden side. Det er en meget frustrerende brugeroplevelse. Man behøver heller ikke et abonnement til Total Protection for at bruge denne browserudvidelse, så selvom den er inkluderet, så kan alle downloade den. Da jeg havde installeret og aktiverede browserudvidelsen, lavede jeg en hurtig søgning (efter “hår”) for at se, hvor godt værktøjet var. Jeg lagde mærke til at nogle hjemmesider havde et grønt låseikon og “McAfee SECURE” -emblemet ved siden af titlen. McAfees sikkerhedsfunktioner Da jeg holdte musen over emblemet, kunne jeg se flere oplysninger om linket, hvad der var på siden og hvor ofte McAfee tester den for mistænksom aktivitet. McAfees sikkerhedsfunktioner Men da jeg rullede lidt længere ned indså jeg, at ingen andre hjemmeside havde dette emblem. Jeg prøvede en anden søgning (jeg søgte efter “kat”). Wikipedia og Petcos hjemmesider havde McAfee-emblemet, men igen var der ingen andre der havde det. Det lader til at McAfee har et begrænset antal hjemmesider som de tester og godkender. Det betyder ikke at de andre links er farlige, men det at McAfee ikke har en lang række sider i sin database, gør denne udvidelse meningsløs. Jeg kan heller ikke lide at McAfees WebAdvisor-udvidelse ikke forklarer kriterierne for hvornår en hjemmeside får et emblem, og hvilke sider der ikke får et (selv når siderne er sikre). I bund og grund var jeg skuffet over WebAdvisor. Det virker som en ret nytteløs funktion, især fordi man ved de fleste søgninger kun ser emblemet ved 2 ud af de første 15 sider.

Besøg McAfee

Beskyttelse mod identitetstyveri (kun i USA)

Amerikanske kunder får også beskyttelse mod identitetstyveri og overvågning af dark web, sammen med deres Multi-Device- eller Household-abonnement. McAfees dark web overvågning kigger gennem dark web for at finde ud af, om nogen af dine følsomme oplysninger er blevet hacket eller lækket. McAfee tjekker dark web efter:

  • E-mailadresser
  • Sygesikringskort
  • CPR-numre
  • Bankkonti
  • Telefonnumre
  • Kredit/debetkort
  • Kørekort
  • Pas

Jeg indtastede mine e-mailadresser i programmet, og den fortalte mig at en af mine e-mailadresser blev vist 4 separate steder på dark web! McAfees sikkerhedsfunktioner Heldigvis ville ingen af disse oplysninger kunne føre til at mine konti blev hacket (der var en midlertidig adgangskode, der blev lækket), men det er dejligt at vide, at McAfee hurtigt kan søge på dark web efter eventuelle lækkede oplysninger. McAfee vil nu løbende overvåge dark web for nogen af mine oplysninger, og hvis der kommer noget, får jeg en e-mail med det samme.

Besøg McAfee

McAfees abonnementer og priser

McAfee Total Protection kan fås på tre forskellige abonnementer. De har alle de samme funktioner:

  • Beskyttelse i realtid
  • Firewall
  • Værktøj til filkryptering
  • WebAdvisor
  • App Boost

Du kan installere Total Protection på PC, Mac, iOS, og Android-enheder. Forskellen på abonnementerne er antallet af enheder som du kan installere Total Protection på:

For en enkelt enhed, er prisen på Individual-abonnementet ikke dårlig. Den kan sammenlignes med Nortons mest grundlæggende360-abonnement i det første år, og du får en lang række funktioner. Når det er tid til at forny abonnementet, går prisen på Total Protections “Individual”-abonnement op. Jeg vil ikke sige at det er pengene værd, prisen bliver næsten fordoblet efter det første år. Det er stadig billigere end Kaspersky eller TotalAVs abonnementspris, men du får meget mindre med hensyn til ekstrafunktioner fra McAfee. Men McAfees Household-abonnement giver en fantastisk værdi for pengene. Den ekstra pris er minimal, men den har alle de samme funktioner som Multi-Device-abonnementet. Der er ikke et gratis abonnement, men der er en 30-dages prøveperiode. Det giver dig abonnementet for 10 enheder i en måned. Du behøver ikke at skrive dine kortoplysninger for at tilmelde dig, hvilket er meget rart. Dette er en god ide, da det giver dig mulighed for at se om du kan lide softwaren, før du forpligter dig. Og hvis du kan lide den, får du en måned gratis! Hvad angår tilbagebetalinger, kan du også anmode om en fuld tilbagebetaling inden for 30 efter du har købt abonnementet, eller inden for efter den automatiske fornyelse når du har abonneret i et år eller længere.

Besøg McAfee

Brugervenlighed og opsætning af McAfee

Det tog mig under 10 minutter at installere Total Protection. Det var super hurtigt. Da jeg havde åbnet betjeningspanelet, var det ret nemt at bruge. Du kan nemt finde rundt og tjekke de mange funktioner, men det er kan nogle gange godt være lidt vanskeligt at finde nogle bestemte funktioner. McAfee organiserer nogle oplysninger på en lidt mærkelig måde, og det er ikke alle ting der har en titel. Vulnerability Scanner hedder “Update my apps” under “PC Security”-fanen. Men jeg kunne godt lide at når du klikker på den, så får du en mere dybdegående forklaring for funktionen. Det er lidt irriterende at de fleste oplysninger er gemt bag gearikonet øverst til højre på betjeningspanelet. Brugervenlighed og opsætning af McAfee Her kan du se alle indstillingerne for firewallen, planlagte scanninger, Anti-Spam, og meget mere. Jeg vil anbefale at du kigger igennem alle disse indstillinger for at justere dem. For eksempel fandt jeg ud af, at de planlagte scanninger var indstillet til at begynde klokken 4 eller 5 om morgenen. Det ville ikke fungere for mig, fordi min computer er slukket på de tidspunkter. Hvis jeg ikke tjekkede, ville jeg tro at de planlagte scanninger blev foretaget, uden at de gjorde det. Jeg blev heller ikke bedt om at bekræfte eller ændre tidspunktet for de planlagte scanninger, så hvis jeg ikke selv havde tjekket det, ville jeg aldrig have vidst det. Det jeg er mest utilfreds med, er popup-vinduerne. Størstedelen af McAfees oplysninger er angivet i popup-vinduer. Når jeg eksempelvis vil foretage en scanning, skal jeg klikke på “run” in et popup-vindue. Det er det samme med adgangskodeadministratoren, File Shredder og File Lock når jeg vil låse vigtige filer. Det er bare en personlig præference, og jeg ved at nogle mennesker foretrækker disse popup-vinduer, men jeg kan ikke så godt lide dem.

Besøg McAfee

McAfees mobilapp

mobilappen er lavet til iOS- og Android-enheder. Du kan downloade appen fra App Store eller Play Store, eller oprette forbindelse til den direkte via betjeningspanelet på din computer ved at klikke på Protect more devices. McAfees mobilapp Det bedste ved mobilappen er at den tilbyder beskyttelse i realtid. Og det fungerer også ret godt. Det fangede alt malware som jeg prøvede at downloade med det samme. Du kan også scanne din telefon ved at klikke på det store skjold på toppen af skærmen, hvor der står “Scan”. Dette tjekker dine filer, apps og din WiFi-forbindelse for at se om alt er så sikkert som det skal være. Du kan også rense din enheds lagerplads, forbedre hukommelsen og se rapporter om dine scanninger og data. Scanningen var hurtig og nem. Det tog kun et minut før den var færdig, og på toppen af skærmen kunne jeg se de filer der var ved at blive scannet. Jeg mærkede ingen forskel på min mobils ydeevne mens jeg scannede. McAfees mobilapp Ved at trykke på de tre streger i øverste højre hjørne (indstillingerne) kan du få adgang til flere funktioner som “Battery Booster” under “Performance”, “Guest Mode”, og muligheden for at se dit dataforbrug. Ligesom Kasperskys mobilapp, giver Anti Theft-funktionen dig mulighed for at få fjernadgang til din enhed og låse den eller slette alle dine data hvis din enhed nogensinde bliver stjålet. Og ligesom med Kasperskys app, er der også en funktion der hedder“Thief Cam”, som gør det muligt at tage et billede af den person der har stjålet din mobil, ved at bruge frontkameraet. Dette er meget bedre end nogle antivirusprogrammer til mobiler, som eksempelvis TotalAV som ikke har disse funktioner. Overordnet set virker appen som den skal, uden at påvirke min ydeevnen på min mobil. Den virker lidt rodet, men der er også en masse funktioner i appen, så jeg kan ikke klage.

Besøg McAfee

McAfees kundeservice

McAfee har alle former for support:

  • Telefon
  • Livechat
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Et onlineforum for brugere

Telefonen og livechatten er åben 24/7 for engelsktalende kunder. Afhængigt af dit sprog, er livechat måske ikke en mulighed for dig, og det varierer også hvor længe telefonlinjerne har åbent. Det tager normalt kun et par minutter at komme i kontakt med en medarbejder, men der kan gå længere tid, afhængig af hvad tid på dagen du ringer. Hvis det er tilfældet, vises et banner øverst på McAfees supportside der advarer brugere om at der kan forekomme længere ventetider. Der er også en detaljeret videnbase, der besvarer mange typiske tekniske spørgsmål. Desværre trænger disse artikler til at blive organiseret lidt bedre. Der er hundredvis af artikler at vælge imellem, men du skal er nødsaget til at bruge søgefeltet, eller rulle igennem artiklerne indtil du finder dit svar. Og selvom supportartiklerne er detaljerede, mangler de billeder eller videoer. Deres onlineforum er ret aktivt. Folk stiller spørgsmål, og andre medlemmer kan svare. En god ting er, at forummet er tilgængeligt på flere sprog, blandt andet arabisk, italiensk og spansk. Du kan også bruge funktionen der hedder “Virtual Technician” for at finde og løse dine tekniske problemer. Det er ikke den perfekte løsning, men kan være god til simple spørgsmål. Eller hvis du ikke er ved din computer, kan du bruge Techmaster, En avanceret betalt tjeneste der hjælper dig med at finde en løsning på dine problemer. Alt i alt er mulighederne for kundeservice til McAfees Total Protection ret gode. Du kan få alt fra en telefonsamtale til en virtuel assistent. Jeg ville dog gerne have, at vidensbasen havde flere billeder og videoer. Det er meget lettere at løse et problem hvis man kan se hvad der skal gøres.

Besøg McAfee

Er McAfee et godt program? Er “Total Protection” pengene værd?

McAfee Total Protection har forbedret deres gamle software meget. Den scorer toppoint for at finde malware og beskytte mod det, og den holder helt sikkert dine enheder sikre. Pakken tilbyder også en lang række ekstra muligheder for sikkerhed og ydelsesoptimering. Nogle af dem er gode (som eksempelvis QuickClean), mens andre er mindre gode (som eksempelvis WebAdvisor). Og hvis du er ligesom mig, så kan den nye brugerflade irritere dig med mange popup-vinduer. Men hvis du foretrækker den stil, så vil McAfee fungere virkelig godt for dig. Mobilappen er en fantastisk tilføjelse til McAfees pakke. Det er hurtigt, effektiv, let og leveres med en masse gode ekstrafunktioner, der hjælper med at beskytte mobilenheder. Jeg elsker også at McAfee giver så muligheder for kundeservice. Telefon, livechat, vidensbasen, onlinefora og robotteknikere der står til rådighed for dig. Hvis du ikke er vant til at bruge et antivirusprogram, og har brug for at beskytte mange enheder, specielt hvis det er Windows-enheder, så kan du få Household-abonnementet til en god pris, og den giver dig alle de funktioner du har brug for så du kan holde dig beskyttet. Multi-device-abonnementet giver dig stadig en god værdi, men Individual-abonnementet (kun 1 enhed) er ikke pengene værd. Hvis du kun skal beskytte en enhed, så er det bedre at bruge noget som Norton 360 eller Avira Prime.

Hvad jeg godt kan lide:

  • Nem installering og opsætning.
  • Billige abonnementer til flere personer.
  • En bred vifte af funktioner.
  • Gode muligheder for kundeservice.
  • Flot hovedmenu og brugerflade.

Hvad jeg ikke kan lide:

  • Notifikationer i popup-vinduer.
  • Begrænset adgangskodeadministrator.
  • Dårlig browserudvidelse.

Besøg McAfee


Kan McAfee fjerne malware?

Ja, alt McAfees antivirussoftware kan fjerne malware fra din enhed. Det gælder også spyware og ransomware. McAfee beskytter også din enhed i realtid, hvilket betyder at den blokerer malware i at angribe din enhed og stjæle alle dine personlige data.

Har McAfee en gratis prøveversion?

Den eneste gratis version af McAfee er en 30-dages gratis prøveversion af deres Total Protection-pakke, som du kan bruge i 30 dage uden at skulle indtaste dine betalingskortoplysninger. Hvis gerne vil prøve et stærkt antivirusprogram, så er dette en af de bedste programmer med en prøveperiode.

Virker McAfee på en Mac?

Ja, McAfee har en Mac-version af deres Total Protection-pakke, men det er ikke en af de bedste antivirusprogrammer til Mac på markedet.

Vil McAfee beskytte min iPhone eller Android?

Ja, McAfees Mobile Security-app kan beskytte din iPhone eller Android device fra online trusler. Denne app scanner WiFi-netværk og tjekker efter sårbarheder, som hackere kan bruge til at angribe din enhed. Appen har også funktionerne Anti-Theft Protection og en Media Vault, hvor du sikkert kan gemme dine billeder og andre filer bag en kode.

McAfee Produkter & Prissætning

McAfee Total Protection - 1 Device
Gratis Prøve
McAfee Total Protection - 5 Devices
Gratis Prøve
McAfee Total Protection - 10 Devices
Gratis Prøve
Kort Sagt

McAfee Total Protection dækker alle sikkerhedsområder, og har også nogle ekstrafunktioner for beskyttelse af privatliv. Den har meget at byde på, og det er nemt at komme i kontakt med deres kundeservice. Programmets brugerflade har dog brug for lidt forbedringer. Overordnet set synes jeg, at McAfee Total Protection er et fantastisk antvirusprogram som kan fås til en god værdi af hjemmebrugere der har brug for at beskytte flere enheder.

Om Forfatteren

Sophie Anderson
Sophie Anderson
Sikkerhedsforsker og -journalist

Om Forfatteren

Tidligere softwareprogrammør, og har arbejdet de sidste 10 år som sikkerhedsforsker og -journalist.

Tjek top 3 alternative antivirusser

McAfee Brugeranmeldelser

101 126
Baseret på 227 anmeldelser på 27 sprog 3.6
Sprog
Vores brugeres tillid er vores #1 prioritet! Antivirus virksomheder vil ikke være i stand til at betale for at ændre eller slette anmeldelser.
Marie
Marie
USA
3.0
Svår att använda
Mac Bruger
Tyckte att det här antivirusprogrammet var mycket svårt att installera på flera enheter (mobiltelefoner, flera datorer) eftersom det inte använde samma nyckelkod för alla enheter, utan gav mig en ny kod för varje pryl. Jag vet inte hur jag ska hålla reda på var och en. Kaspersky var så mycket lättare att använda. Väl installerat verkar det fungera bra men jag tvivlar på att jag kommer att vilja gå igenom installationsprocessen varje år.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Sem
Sem
Australien
3.5
Godt produkt
Windows Bruger
Jeg synes det er et godt produkt, men det blokerer nogle ufarlige steder og forstyrrer min weboplevelse

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Sam
Sam
Australien
3.5
Godt produkt
Windows Bruger
Jeg synes det er et godt produkt, men det blokerer nogle ufarlige steder og forstyrrer min weboplevelse

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Mark
Mark
Canada
5.0
McAfee er virkelig fantastisk
Windows Bruger
Fantastisk produkt til flere computere og mere!!! I modsætning til den tidligere version synes dette ikke at gøre min pc langsommere :)

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Marie
Marie
USA
3.0
Vanskeligt at bruge
Windows Bruger
Jeg synes at dette antivirusprogram er meget svært at installere på flere enheder (mobiltelefoner, flere computere), da det ikke brugte samme kode for alle enheder, men udstedte en ny kode for hver enhed. Jeg ved ikke, hvordan man holder styr på hver enkelt. Kaspersky var meget lettere at bruge. Når det er installeret, ser det ud til at fungere godt, men jeg tvivler på, at jeg vil gennemgå installationsprocessen hvert år.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Michael
Michael
Schweiz
5.0
McAfee er godt for mig
Windows Bruger
Jeg er ikke en tech guru eller en computer entusiast. Dette var let nok for mig at installere uden at skulle have fat i teknisk support. Jeg har været en McAfee-bruger i årevis og det har aldrig svigtet mig. Jeg bestilte den fysiske version med et kort inde, der har et installationsnummer (aka "Key") på det. Jeg har en konto hos McAfee, så jeg logger ind, indsætter installationsnummeret i min konto og hentede det nye software. For hver anden computer, jeg havde brug for at opdatere, loggede jeg ind på McAfee og hentede den nye software. Meget let.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Sheila
Sheila
Indonesien
3.5
Yderst praktisk brugergrænseflade
Windows Bruger
McAfee total beskyttelse har en yderst praktisk brugergrænseflade. Firewallen er justerbar, og webrådgiveren fungerer korrekt. Men nyere versioner af Mozilla Firefox understøttes ikke. Fungere fint nok til den gennemsnitlige forbruger.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Chester
Chester
USA
4.0
Nem at bruge
Windows Bruger
Nem at bruge, påvirker ikke din computers ydeevne. Licensformularen er ikke let at forstå.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere
Manuel
Manuel
Tyskland
5.0
Elsker McAfee for alle mine enheder
Windows Bruger
Jeg har flere computere og andre enheder, jeg har brug for at beskytte. Dette er en af ​​de bedste værktøjer/pakker til at gøre det, og programmet har endda en overkommelig pris.

--
Denne anmeldelse blev oversat fra vores engelske side til fordel for dansktalende læsere

Skriv en anmeldelse af McAfee

0.0/ 5.0

Indtast venligst din email-adresse for at indsende din anmeldelse

Gennemsigtighed og tillid - Vi er stolte af at være det eneste sted, hvor brugere frit kan dele deres anmeldelser om ethvert antivirusprogram med andre medlemmer af fællesskabet. Når du besøger en hjemmeside for en antivirus, som vi linker til, får vi nogle gange affilierede provisioner, der understøtter vores arbejde. Læs mere om, hvordan vi arbejder her.